3.232
redigeringer
Lystrup: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 11: | Linje 13: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Lystrup har i dag vokset sig så stor, at det er umuligt entydigt at bestemme byens beliggenhed. Store dele af byen ligger dog højt i terrænet med en vid udsigt over | Lystrup har i dag vokset sig så stor, at det er umuligt entydigt at bestemme byens beliggenhed. Store dele af byen ligger dog højt i terrænet med en vid udsigt over [[Aarhus Bugt]]. | ||
Ved den gamle bydel, men i nogen grad puttet om bag bebyggelsen, ligger [[Sønderskov]], der i dag kultiveres som park. I den gamle bydel findes der enkelte andre mindre bevoksninger, ligesom frugtplantagen ved [[Søndergård]] i nogen grad virker miljøfremmende. En del af de grønne områder er af betydning for miljøet. Det gælder især områderne ved den fredede [[Blindemandshøj]], stiområdet ved Sønderskoven og det højtliggende område nord for [[Hovmarken]]. Enkelte andre af de grønne områder virker mere generende en fremmende for miljøet, det gælder især potentielle byggepladser. Generelt synes beplantningen hverken at dominere eller at mangle i helhedsbilledet. | |||
==== Bygninger og Erhverv: ==== | ==== Bygninger og Erhverv: ==== | ||
16 gårde, 975 beboelseshuse med udhuse, 65 bygninger anvendt som værksteder og 25 bygninger anvendt som etageboliger. Funktionelt set er Lystrup nogenlunde klart opdelt i industrikvarterer og i boligkvarterer. Disse funktioner præger i meget høj grad bybilledet, men derudover ligger der enkelte perifere gartnerier og enkelte centralt beliggende forretninger koncentreret omkring krydset Lystrupvej-Bygaden. | 16 gårde, 975 beboelseshuse med udhuse, 65 bygninger anvendt som værksteder og 25 bygninger anvendt som etageboliger. Funktionelt set er Lystrup nogenlunde klart opdelt i industrikvarterer og i boligkvarterer. Disse funktioner præger i meget høj grad bybilledet, men derudover ligger der enkelte perifere gartnerier og enkelte centralt beliggende forretninger koncentreret omkring krydset [[Lystrupvej]]-[[Bygaden]]. | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
Midt gennem byen går Aarhus-Grenå-banen. Der er ingen gennemgående veje i byen, men kun veje af betydning for trafikken til og fra Lystrup. To større lokalt gennemgående veje: Sønderskovvej og Lystrupvej, præger dog byens | Midt gennem byen går Aarhus-Grenå-banen. Der er ingen gennemgående veje i byen, men kun veje af betydning for trafikken til og fra Lystrup. To større lokalt gennemgående veje: Sønderskovvej og Lystrupvej, præger dog byens trafik i nogen grad. I øvrigt er vejnettet i de nye parcelhuskvarterer præget af blindgade-systemer. Så godt som hele vejnettet er asfalteret og kantet med fortove. | ||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
| Linje 39: | Linje 43: | ||
Litteratur og kilder: | Litteratur og kilder: | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/50004/ | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | |||
