Anonym

Harald Martin Peter Skovby (1832-1896): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Harald Martin Peter Skovby (1832-1896) (vis kildekode)

Versionen fra 8. nov. 2018, 15:49

643 bytes fjernet ,  8. november 2018
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 6: Linje 6:


===Banken===
===Banken===
Harald Skovbys far, Chr. Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv. De boede i [[Fredensgade]] 44.
Harald Skovbys far, Chr. Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv. De boede privat i [[Fredensgade]] 44.
Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i Århus og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog 1856 og fra 1870 førte videre sammen med broderen Axel S. under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.  
Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i Århus og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog 1856 og fra 1870 førte videre sammen med broderen Axel Skovby under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.  




For Harald Skovby fandt en mere interessant vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og med ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling.
Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og med ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling.


Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han sin lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for Højre den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af borgerrepræsentationen, senere byrådet, 1861-1875.
I 1871 var Harald Skovby med ved stiftelsen af Aarhuus Privatbank og indvalgtes sammen med grosserer J.C. Seidelin og prokurator Nors i den førstedirektion med Seidelin som administrerende direktør. Nors døde 1875 og blev i direktionen ikke erstattet af nogen anden, og da Seidelin døde 1888, rykkede Skovby op som administrerende direktør og fik Fr. Nørgaard som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnes Skovby som »pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt«.  


===Medlem af eller repræsenteret i ...===
* Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81
*Udvalget for skolevæsenet 1870-81. Forskønnelsesudvalget 1873-81. [[Skolekommissionen]] 1873-84. Århus amts skoleråd 1875-79. Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80. Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen.


I 1871 var Harald Skovby med ved stiftelsen af Aarhuus Privatbank og indvalgtes sammen med grosserer J.C. Seidelin og prokurator Nors i den førstedirektion med Seidelin som administrerende direktør. Nors døde 1875 og blev i direktionen ikke erstattet af nogen anden, og da Seidelin døde 1888, rykkede Skovby op som administrerende direktør og fik Fr. Nørgaard som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnes Skovby som »pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt«.


===Det politiske liv===
===Det politiske liv===
I sin byrådsperiode 1870-81 havde han de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester v. Schmidten var positivt; dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring »Trøjborg«, og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte prof. Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder; endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.  
Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han sin lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for Højre den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af Borgerrepræsentationen, senere Aarhus Byråd.
 
I sin byrådsperiode 1870-81 havde han de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] var positiv. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget, at få byen til at købe arealet omkring »Trøjborg«, og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.  


Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var.  
Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var.  
Harald Skovby, som var ugift, havde nemlig også oprettet legater til fordel for byens beboere; For ældre, ugifte kvinder af middelstanden, og han havde bestemt at boligen i Fredensgade 44 skulle indrettes til fribolig for enlige kvinder. Desuden havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.
 


===Et muntert liv===
===Et muntert liv===
Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester v. Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på 10 visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ” Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”
Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester v. Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på 10 visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ” Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”


[[Harald Skovbys Gade]] er opkaldt efter ham.
===Medlem af eller repræsenteret i ...===  
* Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81  
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===  
* Udvalget for skolevæsenet 1870-81
*Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81
* Forskønnelsesudvalget 1873-81.
*Udvalget for skolevæsenet 1870-81  
* [[Skolekommissionen]] 1873-84
*Forskønnelsesudvalget 1873-81  
* Århus amts skoleråd 1875-79
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1873-84  
* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80  
*Århus amts skoleråd 1875-79  
Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen.
*Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80  
*Allerede før byrådsperioden medlem af ligningskommissionen
   
   


Hhoej
5.862

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/44449"