11.457
redigeringer
Aarhus Idrætspark: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Århus Idrætspark (Ukendt) 1920.jpg|400px|thumb|right|Indvielsen af Århus Idratspark 1920. I logen foran tribune på opvisningsbanen ses fra venstre: ingeniør Sardemann, direktør Lausen, D.I.F.s formand Nathansen og kong Christian X, derefter to personer vi ikke kan navngive og grosserer Langballe, som var medlem af byggeudvalget.]] | [[Fil:Århus Idrætspark (Ukendt) 1920.jpg|400px|thumb|right|Indvielsen af Århus Idratspark 1920. I logen foran tribune på opvisningsbanen ses fra venstre: ingeniør Sardemann, direktør Lausen, D.I.F.s formand Nathansen og kong Christian X, derefter to personer vi ikke kan navngive og grosserer Langballe, som var medlem af byggeudvalget.]] | ||
I 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet ved det areal af Marselisskoven, som blev kaldet Friheden. Aarhus Idrætspark, som i dag hedder NRGi Park og Arena, har gennem årene dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelse i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt Kong Christian X og Dronning Alexandrine indviet i 1920. | I 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet ved det areal af [[Marselisskoven]], som blev kaldet [[Friheden]]. Aarhus Idrætspark, som i dag hedder [[NRGi Park]] og [[NRGi Arena]], har gennem årene dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelse i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt Kong Christian X og Dronning Alexandrine indviet i 1920. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Århus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund blev lagt død. | Århus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund blev lagt død. | ||
Da direktøren for Århus Oliefabrik Fr. Lausen i 1916 blev valgt som formand for Århus Gymnastiske Forening, blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør T. Engquist og arkitekt Axel Høegh-Hansen. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af Stadion | Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Fr. Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[Århus Gymnastiske Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Høegh-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]]. | ||
Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af byrådet den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum. | Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af byrådet den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin. | Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin. | ||
Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der skønt forskellige alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen, men Marathonløberen, Fodboldspilleren, Skraberen og Nævefægteren er dog endnu at finde ved stadion. | Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der skønt forskellige alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen, men [[Marathonløberen]], [[Fodboldspilleren]], [[Skraberen]] og [[Nævefægteren]] er dog endnu at finde ved stadion. | ||
På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tenninsbaner samt en gymnastikplads. | På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tenninsbaner samt en gymnastikplads. | ||
Med årene blev der føjet nye elementer til det samlede idrætskompleks; i 1922 kom cykelbanen til, i 1923 væddeløbsbanen og i 1925 yderligere to fodboldbaner. Også tilskuerfaciliteterne i tilknytning til fodboldbanen blev udbygget. Ved indvielsen bestod tilskuerpladserne blot af en syv meter bred promenade og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Efterhånden blev disse udbygget i en grad, så der blev plads til 24.000 tilskuere. | Med årene blev der føjet nye elementer til det samlede idrætskompleks; i 1922 kom cykelbanen til, i 1923 væddeløbsbanen og i 1925 yderligere to fodboldbaner. Også tilskuerfaciliteterne i tilknytning til fodboldbanen blev udbygget. Ved indvielsen bestod tilskuerpladserne blot af en syv meter bred promenade og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Efterhånden blev disse udbygget i en grad, så der blev plads til 24.000 tilskuere. | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
== Besættelse og brand == | == Besættelse og brand == | ||
Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion, og først i 1954 kunne man tage en erstatningshal i brug. Denne hal blev tegnet af C.F. Møller i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet. | Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion, og først i 1954 kunne man tage en erstatningshal i brug. Denne hal blev tegnet af [[C.F. Møller]] i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet. | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
== Brugere af Idrætsparken == | == Brugere af Idrætsparken == | ||
I det omfattende idrætskompleks har blandt andre fodboldklubben AGF, atletikklubben Aarhus 1900 atletik og motion, basketballholdet Bakken Bears samt håndboldklubben Århus GF hjemme, ligesom hallen benyttes til et væld af | I det omfattende idrætskompleks har blandt andre fodboldklubben [[AGF]], atletikklubben [[Aarhus 1900 atletik og motion]], basketballholdet [[Bakken Bears]] samt håndboldklubben [[Århus GF]] hjemme, ligesom hallen benyttes til et væld af kulturelle og sportslige arrangementer. | ||
Det er driftsselskabet Atletion A/S, der står bag idrætskomplekset. I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet. | Det er driftsselskabet [[Atletion A/S]], der står bag idrætskomplekset. I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet. | ||
