Anonym

Holger Edvard Eriksen (1894-1988): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 13: Linje 13:
Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de aarhusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.  
Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de aarhusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.  


Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966; som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Aarhus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.    
Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966. Som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Aarhus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.  


=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
5.860

redigeringer