Orla Schartau Hyllested (1912-2000): Forskelle mellem versioner

[[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] '''Orla''' Schartau '''Hyllested''' - født 04.08.1912 Aarhus - død 10.06.2000 Aarhus

Orla Hyllested var aarhusianer, opvokset i beskedne kår og måtte som dreng tage arbejde som mælkedreng, indsæber hos en barber, inden skolegangen var afsluttet på [[Valdemarsgades Skole]], og han kom i murerlære. Han blev udlært i 1932, netop som den økonomiske krise for alvor tog fart.  

Selv om han nogle år var ude på murerstilladserne, blev det som organisationsmand - politisk så vel som fagligt - Hyllested slog sit navn fast. Som udlært murer var det naturligt, at det blev arbejderbevægelsens byggeselskaber, der fangede hans interesse. Det er sagt, at han blev fagbevægelsens og kooperationens mand i byen. Fra 1935-61 var han således medlem af bestyrelsen af Murersvendenes Fagforening i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for Faglig Ungdom 1942-46 og var fra 1945 medlem af Forretningsudvalget for Arbejderens Fællesorganisation i byen. Da var han allerede, i 1944, blevet forretningsfører for Fagorganisationernes Boligselskab – senere blot kaldt [[Boligforeningen Fagbo |Fagbo]]. Fra 1954 blev han fastlønnet forretningsfører her, da han havde måttet opgive det hårde liv på byggepladserne.

I 1958 blev han indvalgt i [[Aarhus Byråd|byrådet]] på socialdemokratisk liste, hvor han fortsatte frem til 1981. Fire år senere blev Orla Hyllested formand og ordfører for gruppen. I 1970 blev han socialrådmand og viceborgmester. Det var derfor næsten en naturlov, at han kom til at efterfølge borgmester [[Steffen Bernhardt Jensen|Bernhardt Jensen]], da denne i efteråret 1971 forlod byrådsarbejdet og borgmesterposten, men sådan havde det ikke umiddelbart tegnet sig. Hyllesteds valg havde været usikkert, da han havde haft en alvorlig konkurrent i [[Robert Svane Hansen]], der ved valget i 1970 havde fået flere personlige stemmer end Orla Hyllested. Svane Hansen var imidlertid også opstiller til Aarhus Amtsråd. Han valgte sidstnævnte og blev amtsborgmester i 1970. Det blev således Orla Hyllested, der fik ansvaret for administrativt at få storkommunen til at fungere efter den store kommunalreform i 1970. Den betød, at Aarhus blev sluttet samme med omkring 20 forstads- og omegnskommuner med en meget ujævn infrastruktur. Et politisk mål var at udligne forskellighederne mellem den gamle købstad og de mange nye dele af Storaarhus. 

Ti år senere fik Orla Hyllested politiske liv en træls afslutning. De sidste år af hans borgmestertid i Aarhus havde været præget af arbejdsløshed og energikrise, så ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille. Nogle endnu unavngivne personer havde dog imod Hyllesteds vidne og vilje opstillet ham som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen:  

[[Skolekommissionen]] 1957-59, Skolenævnene for [[Vorrevangsskolen]], [[Læssøesgades Skole |Læssøesgades]] og [[Christiansgades Skole |Christiansgades]] skoler 1957-59, Teknisk udvalg 1958-1970, Bestyrelsen for Andelsselskabet [[Gudenåcentralen An/S |Gudenåcentralen]] 1958-, [[Boligkommissionen]] 1958-59 og 1962-, udvalget for kulturelle anliggender 1958-62, [[Boliganvisningsudvalget]] 1958-6, [[Bygningsrådet]] 1959-, Århus amts skoleråd 1959, bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1959-62, [[Økonomiudvalget]] 1962-1970, [[Feriefondsudvalget]] 1962-, [[Dispositionsplanskommissionen]] 1962-, Vejkrydsningsudvalget for Aarhus amt 1962-, repræsentantskabet for Jydsk Byplanråd 1962-, repræsentantskabet for [[Aarhus Renholdningsselskabet]] 1962-, Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1962-, Egnsplanskommissionen 1962-, repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1962-, Bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] 1966-, bestyrelsen for Århusegnens Flyveplads 1966-, [[Havneudvalget]] 1966-. Endvidere vurderingsmand for søndre skyldkreds 1. distrikt 1959 og jordboniteringsmand 1962-.