3.648
redigeringer
Skansen og Skansepalæet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
kildejustering
Kurt L (diskussion | bidrag) m (kildejustering) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg|thumb|right|350px|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]] | [[Fil:Skansepalæet 1909.jpg|thumb|right|350px|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]] | ||
Bygningskomplekset Skansepalæet ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og Skansen ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] er opført i 1908.<br /> | '''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] er opført i 1908.<br /> | ||
Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor det ligger, er anlagt som led i den byplan, bygningsingeniør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhus Bugten|Bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus. | Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor det ligger, er anlagt som led i den byplan, bygningsingeniør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhus Bugten|Bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus. | ||
Kampmann og Ambt anbefalede at bevare terrænforskellen mellem Marselisborg Allé og stranden, som på det tidspunkt lå lige på den anden side af Strandvejen, og udnytte denne del af byen til borgerlig bebyggelse og villakvarterer. | Kampmann og Ambt anbefalede at bevare terrænforskellen mellem Marselisborg Allé og stranden, som på det tidspunkt lå lige på den anden side af Strandvejen, og udnytte denne del af byen til borgerlig bebyggelse og villakvarterer. | ||
Byplanen forudsatte, at det, der var tilbage af skansevoldene, blev udjævnet. Jordmasserne herfra fandt anvendelse i anlægningen af [[Aarhus Sydhavn]], som påbegyndtes kort efter.<br /> | Byplanen forudsatte, at det, der var tilbage af skansevoldene, blev udjævnet. Jordmasserne herfra fandt anvendelse i anlægningen af [[Aarhus Sydhavn]], som påbegyndtes kort efter.<br /> | ||
===Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet=== | ===Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet=== | ||
[[Fil:Facadetegning.jpg|thumb|left|350px|Hjalmar Kjærs tegning af Skansen]] | [[Fil:Facadetegning.jpg|thumb|left|350px|Hjalmar Kjærs tegning af Skansen]] | ||
Byrådet ønskede, at byggeriet langs den ny-anlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast. | Byrådet ønskede, at byggeriet langs den ny-anlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast. | ||
Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed. Der skulle kunne installeres wc. | Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed. Der skulle kunne installeres wc. | ||
Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygninger, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”< | Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt [[Hjalmar Kjær]], som også har sat sit aftryk på Aarhus med [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab|Jysk Andels-Foderstofforretning]] silobygning på Aarhus Havn ”[[De Fem Søstre]]” (1925-27) og [[Skt. Nikolajs Kirke]] (1893), som ligger i [[Frederiks Allé]] ved [[Rådhusparken]]. | ||
Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygninger, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”<ref>Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907</ref> , som ikke bare kvarteret, men hele byen vil vinde ved. | |||
===Byggeriet realiseres=== | ===Byggeriet realiseres=== | ||
Der kom til at gå et par år, før byggeriet blev realiseret. I 1907 tilbød ejerne af den tilstødende grund, murermestrene Bak og Rasmus Hviid, garver Flach, sagfører Høyer og overretssagfører Secher at købe byggegrundene med overtagelse 1.januar 1908. | |||
Der kom til at gå et par år, før byggeriet blev realiseret. I 1907 tilbød ejerne af den tilstødende grund, murermestrene Bak og Rasmus Hviid, garver Flach, sagfører Høyer og overretssagfører Secher at købe byggegrundene med overtagelse 1.januar 1908. | |||
Køberne havde stillet som betingelse for at købe, at byrådet gav sin anbefaling til, at der måtte drives restauration i Hjørneejendommen mod Strandvejen med gratis serveringsret på fortovene ud mod anlægget. Anbefalingen blev givet trods udbredt modstand blandt flere af byrådets medlemmer. Iveren efter at få opført Kjærs ”pragtbygning”< | Køberne havde stillet som betingelse for at købe, at byrådet gav sin anbefaling til, at der måtte drives restauration i Hjørneejendommen mod Strandvejen med gratis serveringsret på fortovene ud mod anlægget. Anbefalingen blev givet trods udbredt modstand blandt flere af byrådets medlemmer. Iveren efter at få opført Kjærs ”pragtbygning”<ref>Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907</ref> var stor, og byrådsmedlemmerne frygtede, at det ville blive svært at finde en køber, der er parat til at investere i opførslen, når først den forestående [[Landsudstillingen|Landsudstilling 1909]] var blevet afholdt. Derfor gav de sig. | ||
De sidste to komplekser af Skansepalæet kunne holde rejsegilde i maj 1908. Der var stor forhåndsinteresse for lejlighederne i begge bygninger, som var større end datidens gennemsnit og indrettet med moderne udstyr efter inspiration fra udlandet så som centralvarme. Næsten alle var optaget på forhånd. | De sidste to komplekser af Skansepalæet kunne holde rejsegilde i maj 1908. Der var stor forhåndsinteresse for lejlighederne i begge bygninger, som var større end datidens gennemsnit og indrettet med moderne udstyr efter inspiration fra udlandet så som centralvarme. Næsten alle var optaget på forhånd. | ||
Hjørnetårnet var oprindelig forsynet med lanternespir, men dette blev fjernet efter landsudstillingen. | Hjørnetårnet var oprindelig forsynet med lanternespir, men dette blev fjernet efter landsudstillingen. | ||
===Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster=== | ===Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster=== | ||
| Linje 32: | Linje 31: | ||
Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr.<br /> | Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr.<br /> | ||
Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”< | Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”<ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen) "Landsudstillingen i Aarhus 1909 Indkvarteringsforholdene". s.236 Dansk Idrætsblad, 01.05.1909</ref>. | ||
Caféen i Skansens underetage var dekoreret af [[Karl Hansen-Reistrup|Hansen-Reistrup]], som også har dekoreret [[Aarhus Teater]] og det tidligere [[Erhvervsarkivet|Erhvervsarkiv]].<br /> | Caféen i Skansens underetage var dekoreret af [[Karl Hansen-Reistrup|Hansen-Reistrup]], som også har dekoreret [[Aarhus Teater]] og det tidligere [[Erhvervsarkivet|Erhvervsarkiv]].<br /> | ||
| Linje 39: | Linje 38: | ||
Efter Landsudstillingen blev inventaret solgt.<br /> | Efter Landsudstillingen blev inventaret solgt.<br /> | ||
Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2, 50 kr < | Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2, 50 kr <ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen)</ref>. | ||
Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejeindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret.<br /> | Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejeindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret.<br /> | ||
===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid=== | ===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid=== | ||
Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. <br /> | Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. <br /> | ||
| Linje 53: | Linje 51: | ||
Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet dels som pulterrum dels som værelser uden køkken og bad, er nu omdannet til lejligheder. | Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet dels som pulterrum dels som værelser uden køkken og bad, er nu omdannet til lejligheder. | ||
Skansepalæets loft har derimod været anvendt som tørreloft og er ikke godkendt til beboelse.<br /> | Skansepalæets loft har derimod været anvendt som tørreloft og er ikke godkendt til beboelse.<br /> | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
*Ambt, Ch. og Kampmann: ”Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund” i Ingeniøren nr.51 1898 s.317 | |||
*Byggesager i Aarhus Kommune, http://byggesager.aarhuskommune.dk// - gennemgang af de relevante adresser. | |||
*Byrådsforhandlinger 26.02.1903 og 03.10.1907 | |||
*Ejerforeningen Skansen's hjemmeside http://www.skansen1908.dk/template/historie.html | |||
*Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990 | |||
*Preben Rasmussens Samling: | |||
**Heibergsgade 28-36/Marselisborg Allé 35-37. Bak, Flach og Hviid byggede Skansepalæet, ASt. 23.12.1963 af arkitekt Thyge Klemann<br /> | |||
**Heibergsgade 28. Jubilæum. 22.11.1983 Stiften | |||
*Ambt, Ch. og Kampmann: ”Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund” i Ingeniøren nr.51 1898 s.317 | **Heibergsgade. Frederiksbjerg Øst 1979 s.72<br /> | ||
**Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). Hus og Hjem i Århus 1977<br /> | |||
*Byggesager i Aarhus Kommune, http://byggesager.aarhuskommune.dk// - gennemgang af de relevante adresser. | **Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). A.St. 22.02.1979<br /> | ||
**Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). A.St. 06.07.1910<br /> | |||
*Byrådsforhandlinger 26.02.1903 og 03.10.1907 | **Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). Da det var nyt i Århus, 1970 s.78, citat fra Verdens-Spejlet 18.07.1909 | ||
*Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven | |||
*Ejerforeningen Skansen's hjemmeside http://www.skansen1908.dk/template/historie.html | *Sejrs Sedler: 05.05.1910 | ||
*Aarhus Stiftstidende 12.05.1908 | |||
*Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990 | *Aarhus Stiftstidende 10.12.1910 | ||
*Aarhus Kommunes hjemmeside: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Boegholt/Home/Ungdomsafdeling-Skansen.aspx?sc_lang=da | |||
*Preben Rasmussens Samling: | *Aarhuswiki om Skt. Nikolajs Kirke med henvisning til ”Aarhus gennem tiderne” bd. 4.; | ||
Heibergsgade 28-36/Marselisborg Allé 35-37. Bak, Flach og Hviid byggede Skansepalæet, ASt. 23.12.1963 af arkitekt Thyge Klemann<br /> | *E. Mynderup Thousgaard og ”Den Katolsk apostolske Kirke”, i: ”Danmarks Frikirker” samt http://www.arkark.dk/ med henvisning til ”Danmarks Arkitektur, Arbejdets bygninger”, Jørgen Sestoft. Gyldendal, 1979 og ”Århus Arkitekturguide”, Mogens Brandt Poulsen, Arkitektskolen i Aarhus, 1999 | ||
Heibergsgade 28. Jubilæum. 22.11.1983 Stiften | ====Referencer==== | ||
Heibergsgade. Frederiksbjerg Øst 1979 s.72<br /> | <references/> | ||
Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). Hus og Hjem i Århus 1977<br /> | |||
Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). A.St. 22.02.1979<br /> | |||
Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). A.St. 06.07.1910<br /> | |||
Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). Da det var nyt i Århus, 1970 s.78, citat fra Verdens-Spejlet 18.07.1909 | |||
Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven | |||
*Sejrs Sedler: | |||
05.05.1910 | |||
Aarhus Stiftstidende 12.05.1908 | |||
Aarhus Stiftstidende 10.12.1910 | |||
*Aarhus Kommunes hjemmeside: | |||
http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Boegholt/Home/Ungdomsafdeling-Skansen.aspx?sc_lang=da | |||
*Aarhuswiki om Skt. Nikolajs Kirke med henvisning til ”Aarhus gennem tiderne” bd. 4.; E. | |||
Mynderup Thousgaard og ”Den Katolsk apostolske Kirke”, i: ”Danmarks Frikirker” samt http://www.arkark.dk/ med henvisning til ”Danmarks Arkitektur, Arbejdets bygninger”, Jørgen Sestoft. Gyldendal, 1979 og ”Århus Arkitekturguide”, Mogens Brandt Poulsen, Arkitektskolen i Aarhus, 1999< | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
