Anonym

Teglværker i Malling Sogn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med ''''Teglværker'''.Produktion af tegl som byggemateriale begyndte i Danmark omkring 1100 og var i begyndelsen kun anvendt af kongen, stormænd og bisperne. Fra slutningen af ...')
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Teglværker'''.Produktion af tegl som byggemateriale begyndte i Danmark omkring 1100 og var i begyndelsen kun anvendt af kongen, stormænd og bisperne. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte bønderne selv at brænde mursten til de grundmurede vægge assisteret af omrejsende teglbrændere. Forudsætning  for produktionen var tilstrækkeligt med ler til rådighed af den rigtige kvalitet og træ til brændingen. I slutningen af 1800-tallet var der omkring 700 fungerende teglværker i Danmark. Højdepunktet for teglproduktion ligger i tiden med de nye by dannelser 1900-1915. Overordnet har man kendskab til ca. 2.500 teglværker.
'''Teglværker'''.Produktion af tegl som byggemateriale begyndte i Danmark omkring 1100 og var i begyndelsen kun anvendt af kongen, stormænd og bisperne. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte bønderne selv at brænde mursten til de grundmurede vægge assisteret af omrejsende teglbrændere. Forudsætning  for produktionen var tilstrækkeligt med ler til rådighed af den rigtige kvalitet og træ til brændingen. I slutningen af 1800-tallet var der omkring 700 fungerende teglværker i Danmark. Højdepunktet for teglproduktion ligger i tiden med de nye by dannelser 1900-1915. Overordnet har man kendskab til ca. 2.500 teglværker.
I Malling Sogn har der været tre teglværker: Pøel matr. 7 m.fl., på Bækvej i Malling By og i Stornord. I nabosognet Beder er der ikke teglværker, men på matrikelkortet er angivet to fælles lergrave, hvor bønderne har hentet ler til ejet brug.
I Malling Sogn har der været tre teglværker: Pøel matr. 7 m.fl., på Bækvej i Malling By og i Stornord. I nabosognet Beder er der ikke teglværker, men på matrikelkortet er angivet to fælles lergrave, hvor bønderne har hentet ler til ejet brug.
 
[[Fil:Malling Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Malling Teglværk ca. 1920-1930]]


'''Pøel''': I Jordebogen 1795 står der ”Ved Michel Pedersens gaard i Pøel er opført et nyt teglværk”. Der er en omtale af værket i en industritælling i 1811, og lergraven er angivet på matrikelkort fra 1817. Det er nedlagt kort tid efter. Der var skov til gården, så der har været brænde til rådighed.
'''Pøel''': I Jordebogen 1795 står der ”Ved Michel Pedersens gaard i Pøel er opført et nyt teglværk”. Der er en omtale af værket i en industritælling i 1811, og lergraven er angivet på matrikelkort fra 1817. Det er nedlagt kort tid efter. Der var skov til gården, så der har været brænde til rådighed.
6

redigeringer