3.648
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) (fotoflytning) |
Kurt L (diskussion | bidrag) |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
Byens udvidelse betød også, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. Den sagnombruste [[Drakenberg]], sømanden der efter sigende blev 146 år gammel boede også i gaden. | Byens udvidelse betød også, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. Den sagnombruste [[Drakenberg]], sømanden der efter sigende blev 146 år gammel boede også i gaden. | ||
Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[ | Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen. | ||
=== Mindsket betydning === | === Mindsket betydning === | ||
Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det bøde en delvis overdækning af Fiskergade, samtidig med at flere af de gamle huse måtte lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broens hjørner. | Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det bøde en delvis overdækning af Fiskergade, samtidig med at flere af de gamle huse måtte lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broens hjørner. |
redigeringer