Anonym

Hans Hartvig Seedorffs Stræde: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:
'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde''' er navngivet efter den århusianske forfatter [[Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen|Hans Hartvig Seedorff]] (1892-1986). Strædet ligger mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Østergade]]. Dette navn fik gaden i 1977 - der dog ikke mere er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.
'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde''' er navngivet efter den århusianske forfatter [[Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen|Hans Hartvig Seedorff]] (1892-1986). Strædet ligger mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Østergade]]. Dette navn fik gaden i 1977 - der dog ikke mere er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.


Men før dette, have den haft tre andre navne.
Men før dette, have den haft tre andre navne.A


====Pistolstræde====
Oprindeligt hed den '''Pistolstræde'''. Ifølge mundtlige overleveringer opstod dette navn, fordi officerer ved 3. dragonregiment i sin tid havde holdt skydeøvelser med pistol her. Dengang var vejen formentlig kun en toldersti langs [[Frederiksgade|Frederiksgades]] baghaver i lighed med tolderstierne [[Posthussmøgen]] og [[Telefonsmøgen]].
Første gang Pistolstræde nævnes i vejviseren var i 1876, hvor der kun var én beboer i strædet. I folketællingen for 1890 har strædet to husnumre. I nummer 10 lå Fønns skole med 7 beboere: skolelederen [[Vilhelm Fønns|Vilhelm Lars Clemens Fønns']] fem familiemedlemmer, en husjomfru og en tjenestetyende. Det var en privat skole opført i 1884 for piger og drenge, en af de største privatskoler i Århus med næsten 200 elever.
I nummer 12 lå børneasylet '[[Børnely]]' med fire beboere, det var tre diakonisser og en tjenestepige. En af disse var søster [[Gerda Marie Petersen]] der kom til at bo her i 57 år - hun startede hjemmehjælpen i Aarhus og dermed den første af sin art i landet. Denne bygning blev fredet i 2010.
====Asylvej====


====Pistolstræde====
I 1892 ændrede kommunen strædets navn til '''Asylvej''' efter det børneasyl, der kom til i 1883.  
Frem til 1892 hed den '''Pistolstræde'''. Det navn havde den, ifølge mundtlige overleveringen, fået fordi officerer ved 3. dragonregiment i sin tid her holdt skydeøvelse med pistol. Dengang var det dog ikke en gade, men en toldersti langs [[Frederiksgade|Frederiksgades]] baghaver. Første gang Pistolstræde nævnes i vejviseren i 1876 har gaden kun én beboer, i 1877 to familier og i 1879 fem familier.
 
Skoleleder Fønns var ikke tilfreds med navnet, da ordet 'vej' kunne få folk til at tro, at hans skole lå uden for byen. Han foreslog derfor det nye navn skulle være Asylgade. Men det afslog kommunen.


====Asylvej====
I 1930 havde Asylvej stadig kun husnumrene 10, nu med 19 beboere og nummer 12 med 7 beboere.
Senere blev navnet ændret til '''Asylvej''' efter asylet ''[[Børnely]]'', som blev oprettet her i 1883 med facade til vejen. En anden villa kom til, [[Vilhelm Fønss]]' skole i nummer 10.
I denne gamle skolebygning kom [[Mineralvandsfabrikken Sct. Pauls|mineralvandsfabrikken 'Sct. Pauls']] senere til at ligge.


På et møde i Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse i 1938 drøftede man atter en ændring af vejnavnet Asylvej. Nogle foreslog den omdøbt til ''Raadhusgade'', eller at man genoptog det gamle navn Pistolstræde. Et medlem mente, at det ville blive en turistattraktion hvis man igen kaldte den Pistolstræde, men skulle navnet endelig moderniseres kunne man jo kalde den ''Revolverstræde'', foreslog medlemmet. Man valgte foreløbig at kalde den ''Asylgade'', og om der så skulle ske en ændring af navnet ved en senere udvidelse af vejen, kunne man drøfte det til den tid.
I nummer 5 ligger en stor 5-etages bygning opført i 1921, der har været magasinbygning for [[Rahrs Tekniske Forretning]].


====Asylgade====
====Asylgade====
Således hed den midlertidigt '''Asylgade''' indtil 1954, hvor man endeligt vedtog, at dette skulle være gadens endelige navn.  
 
I 1938 kom vejnavnet igen til voldsom diskussion i byrådet. I debatten kom andre navne på banen: ''Rådhusgade'' og ''Rådhusstræde''. Selv det gamle navn Pistolstræde og ''Revolverstræde'' blev foreslået. Enighed kunne man ikke opnå, så man besluttede sig uden særlig begejstring for '''Asylgade''' som en foreløbig løsning "Om der skulle ske en Ændring ved en senere Udvidelse af Gaden, kunne drøftes til den Tid", som man skrev i byrådsforhandlingerne.
 
I 1969-71 blev Asylgade forlænget til [[Åboulevarden]] ved gennembrud i Østergade. Den nye gade fik navnet [[Busgaden]], idet den er forbeholdt bybustrafikken.
 
====Hans Hartvig Seedorffs Stræde====
 
Det foreløbige gadenavn Asylgade skulle vise sig at holde i næsten 40 år. Indtil man i 1977 besluttede at ændre navnet til '''Hans Hartvig Seedorffs Stræde''' til ære for den århusianske forfatter [[Hans Hartvig Seedorff]] (1892-1986).
 


==Kilder og litteratur==
==Kilder og litteratur==
* Lundskovs hjemmeside - [https://www.lundskov.dk/menu/aarhus-gadeby.htm Lundskov.dk - Det Gamle Aarhus] (juli 2018)
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader.'' Anden samling. 1961
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader.'' Anden samling. 1961
* [http://www.sejrssedler.dk Sejrs Sedler]
* [http://www.sejrssedler.dk Sejrs Sedler]


[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Gader & veje]]
3.648

redigeringer