3.648
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) |
||
Linje 65: | Linje 65: | ||
===Bygninger og personer=== | ===Bygninger og personer=== | ||
* | * '''Fredens Torv 1''', [[Trods Katholm]], er en fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3). I de siden 1970 fredede baghuse og fredede pakhus [[Fredens Torv 3]] har forskellige førende købmænd og handelshuse holdt til, bl.a. [[Edwin Friedleif Rahr]], sønnen [[Viggo Ludvig Rahr]] og [[Brødrene Kier A/S]]. | ||
* | * '''Fredens Torv 6''', opført 1850, var bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhelm Schrøder. I huset havde [[Sophie Pætges]] børnehave 1900-1902. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet. | ||
* Hjørneejendommen | * Hjørneejendommen '''Fredens Torv 7''' og [[Fredensgade | Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | ||
* | * '''Fredens Torv 8''' opførtes af murermester [[Anthon Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma. | ||
* | * '''Fredens Torv 10''' opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte. | ||
* | * '''Fredens Torv 12''' var bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[A. Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]]. | ||
* [[Fredensgade 18]] blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte mellemhuse og baghus. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907. | * [[Fredensgade | Fredensgade 18]] blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte mellemhuse og baghus. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907. | ||
* [[Fredensgade 20]] blev opført af 1850-1851 af murermester [[Anthon Preis]] (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand [[Marius Christensen]]. Ejendommen nedrevet i 2014. | * [[Fredensgade | Fredensgade 20]] blev opført af 1850-1851 af murermester [[Anthon Preis]] (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand [[Marius Christensen]]. Ejendommen nedrevet i 2014. | ||
==Kilder== | ==Kilder== |
redigeringer