3.648
redigeringer
Torben Busk (1936-1996): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
links
(Oprettede siden med "'''Torben Busk''', chefdekoratør og indretningsarkitekt Født i København 9. juli 1936, død i Aarhus 10. november 1996. Ved sin død gift med Sara Busk. Børn: Sara,...") |
Kurt L (diskussion | bidrag) m (links) |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
===Prisvindende dekoratør=== | ===Prisvindende dekoratør=== | ||
”Jeg mødte en glad mand på Immervad. Han slog frakken til side og afslørede på sit revers en nyslået, strålende guldmedalje.” Stiftens journalist mødte en dag i 1967 chefdekoratør i [[Magasin du Nord]], Torben Busk. Medaljen havde Busk fået overrakt med morgenposten med det amerikanske modeblad Display World som afsender. Af 6.518 vinduesdekorationer fra 16 lande var valget faldet på Busks som det bedste. Det blev ikke den sidste medalje til dekoratøren. Mindst 35 kunne han med tiden se tilbage på. Og det var heller ikke det sidste, aarhusianerne hørte til Torben Busk. | ”Jeg mødte en glad mand på [[Immervad]]. Han slog frakken til side og afslørede på sit revers en nyslået, strålende guldmedalje.” Stiftens journalist mødte en dag i 1967 chefdekoratør i [[Magasin du Nord]], Torben Busk. Medaljen havde Busk fået overrakt med morgenposten med det amerikanske modeblad Display World som afsender. Af 6.518 vinduesdekorationer fra 16 lande var valget faldet på Busks som det bedste. Det blev ikke den sidste medalje til dekoratøren. Mindst 35 kunne han med tiden se tilbage på. Og det var heller ikke det sidste, aarhusianerne hørte til Torben Busk. | ||
===Dekoratørerne i stormagasinerne=== | ===Dekoratørerne i stormagasinerne=== | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Aarhus stod over for mange udfordringer omkring 1970 og frem. Folk så meget forskelligt syn på livet og på politik. Eftertiden har hæftet sig ved den politiske venstrefløj, ”1968’erne”, der var med til at skubbe de traditionelle politikere i retning af medborgerskab og beboerdemokrati. Men dekoratører, reklamefolk, journalister og arkitekter skabte også nyt liv i byen. | Aarhus stod over for mange udfordringer omkring 1970 og frem. Folk så meget forskelligt syn på livet og på politik. Eftertiden har hæftet sig ved den politiske venstrefløj, ”1968’erne”, der var med til at skubbe de traditionelle politikere i retning af medborgerskab og beboerdemokrati. Men dekoratører, reklamefolk, journalister og arkitekter skabte også nyt liv i byen. | ||
Busk havde med sin dekorationsbaggrund gode kort på hånden til at skubbe til en lidt modvillig kommune. Som københavner var han hurtigt faldet for byens beliggenhed og potentialer. Han kastede sig over udsmykning og arrangementer i Varna, Kosmorama-biografen, Studenternes Hus, diskoteker, restauranter og andre steder. | Busk havde med sin dekorationsbaggrund gode kort på hånden til at skubbe til en lidt modvillig kommune. Som københavner var han hurtigt faldet for byens beliggenhed og potentialer. Han kastede sig over udsmykning og arrangementer i [[Varna Pavillonen|Varna]], [[Kosmorama|Kosmorama-biografen]], Studenternes Hus, diskoteker, restauranter og andre steder. | ||
Byen tørstede efter moderne indretning. Sammen med en kreds af ligesindede tog Busk i 1973 kontakt til politikerne for at tilbyde dem at fungere som idégruppe. Aarhus skulle oppe sig. Ville man have gamle huse, skulle man være konsekvent og gennemrestaurere. Og hvorfor ikke udnytte byens placering ved havet og bygge bådcentre, fritidscentre og hoteller? Og hvorfor skulle kommunale vandhaner være grå? Når de i dag er røde, er det på Busks initiativ. | Byen tørstede efter moderne indretning. Sammen med en kreds af ligesindede tog Busk i 1973 kontakt til politikerne for at tilbyde dem at fungere som idégruppe. Aarhus skulle oppe sig. Ville man have gamle huse, skulle man være konsekvent og gennemrestaurere. Og hvorfor ikke udnytte byens placering ved havet og bygge bådcentre, fritidscentre og hoteller? Og hvorfor skulle kommunale vandhaner være grå? Når de i dag er røde, er det på Busks initiativ. | ||
