Mejerier i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk. Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn. Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.v., samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.