Anonym

Folkekirken i Aarhus (den evangelisk-lutherske kirke i Danmark): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
===Gruppens historie i lokalområdet===
===Gruppens historie i lokalområdet===
   
   
Kristendommen kom til Aarhus i slutningen af 900-tallet, og sporene af denne første periode kan fx ses i [[Vor Frue Kirke]]s kryptkirke, hvor der står en kopi af Åby-korset, som er et krucifiks fra kristendommens tidligste tid i Aarhus. Og i bymidten er de første århundreder af kristendommens historie i Aarhus især tydelige i Vor Frue Kirkes klosterkompleks og i form af Aarhus [[Domkirke]]. I byplanen og i mange af byens gadenavne kan man også se spor af kirkens historie i denne periode ([[Klostergade]], [[Bispetorv]] etc.). Kirken i Aarhus følger udviklingen i kristendommens historie, som den udspiller sig i Danmark generelt. Efter reformationen i 1536 opføres et rådhus lige foran hovedindgangen til domkirken som et signal fra magtfulde borgere i byen om, at kirken ikke længere har den samme magt som før. Der er i Aarhus-området både gamle middelalderkirker, som fx [[Hasle Kirke]], og nye kirker i den nære bymidte, som blev opført i forbindelse med tilflytningen til byerne omkring år 1900, fx [[Sankt Markus Kirke]]. ”Folkekirke” bliver kirken i Aarhus, som i det øvrige Danmark, i forbindelse med grundloven i 1849. Et element i folkekirkens historie i Aarhus er, at der også er en teologisk universitetsuddannelse i Aarhus fra 1942 og en præsteuddannelse, pastoralseminariet i Aarhus, fra 1970. Derudover er der i dag en række uddannelsesinstitutioner med tilknytning til folkekirken, såsom Diakonhøjskolen (1920) og en privat teologisk uddannelse i form af Menighedsfakultetet (1967). Udover de almindelige sognekirker er der i Aarhus også tre valgmenigheder: Bering Valgmenighed (Hasselager), Aarhus Bykirke, og Århus Valgmenighed. Valgmenigheder er menigheder, som fungerer selvstændigt, men indenfor folkekirkens rammer. Bering Valgmenighed er en grundtvigsk valgmenighed, etableret i 1876. Der i dag ca. 200 medlemmer i menigheden og der kommer ca. 30 til søndagsgudstjenesten. I Aarhus har udviklingen indenfor valgmenigheder de seneste årtier været præget af Aarhus Valgmenighed og Aarhus Bykirke, som begge er valgmenigheder med baggrund i indre missionske og andre konservative kristne kredse indenfor folkekirken, hvor det tidligere primært var grundtvigske kredse, der stiftede valgmenigheder. De to valgmenigheder henter deres inspiration i internationale bevægelser inden for menighedsdannelse. Århus Valgmenighed er etableret i 1990, og Aarhus Bykirke i 2003. Århus Valgmenighed havde for 10 år siden 186 voksne medlemmer og har i dag 914 medlemmer. Der kommer ca. 600 samlet til de to søndagsgudstjenester. Bykirken har i dag 380 voksne medlemmer, og ca. 400-500 deltager i søndagsgudstjenesten. Der har således inden for de sidste 10 år været en stor vækst i medlemmer og deltagere i disse to valgmenigheder. Begge disse valgmenigheder henvender sig i særlig grad til unge mennesker.  
Kristendommen kom til Aarhus i slutningen af 900-tallet, og sporene af denne første periode kan fx ses i [[Vor Frue Kirke]]s kryptkirke, hvor der står en kopi af Åby-korset, som er et krucifiks fra kristendommens tidligste tid i Aarhus. Og i bymidten er de første århundreder af kristendommens historie i Aarhus især tydelige i Vor Frue Kirkes klosterkompleks og i form [[Aarhus Domkirke]]. I byplanen og i mange af byens gadenavne kan man også se spor af kirkens historie i denne periode ([[Klostergade]], [[Bispetorv]] etc.). Kirken i Aarhus følger udviklingen i kristendommens historie, som den udspiller sig i Danmark generelt. Efter reformationen i 1536 opføres et rådhus lige foran hovedindgangen til domkirken som et signal fra magtfulde borgere i byen om, at kirken ikke længere har den samme magt som før. Der er i Aarhus-området både gamle middelalderkirker, som fx [[Hasle Kirke]], og nye kirker i den nære bymidte, som blev opført i forbindelse med tilflytningen til byerne omkring år 1900, fx [[Sankt Markus Kirke]]. ”Folkekirke” bliver kirken i Aarhus, som i det øvrige Danmark, i forbindelse med grundloven i 1849. Et element i folkekirkens historie i Aarhus er, at der også er en teologisk universitetsuddannelse i Aarhus fra 1942 og en præsteuddannelse, pastoralseminariet i Aarhus, fra 1970. Derudover er der i dag en række uddannelsesinstitutioner med tilknytning til folkekirken, såsom Diakonhøjskolen (1920) og en privat teologisk uddannelse i form af Menighedsfakultetet (1967). Udover de almindelige sognekirker er der i Aarhus også tre valgmenigheder: Bering Valgmenighed (Hasselager), Aarhus Bykirke, og Århus Valgmenighed. Valgmenigheder er menigheder, som fungerer selvstændigt, men indenfor folkekirkens rammer. Bering Valgmenighed er en grundtvigsk valgmenighed, etableret i 1876. Der i dag ca. 200 medlemmer i menigheden og der kommer ca. 30 til søndagsgudstjenesten. I Aarhus har udviklingen indenfor valgmenigheder de seneste årtier været præget af Aarhus Valgmenighed og Aarhus Bykirke, som begge er valgmenigheder med baggrund i indre missionske og andre konservative kristne kredse indenfor folkekirken, hvor det tidligere primært var grundtvigske kredse, der stiftede valgmenigheder. De to valgmenigheder henter deres inspiration i internationale bevægelser inden for menighedsdannelse. Århus Valgmenighed er etableret i 1990, og Aarhus Bykirke i 2003. Århus Valgmenighed havde for 10 år siden 186 voksne medlemmer og har i dag 914 medlemmer. Der kommer ca. 600 samlet til de to søndagsgudstjenester. Bykirken har i dag 380 voksne medlemmer, og ca. 400-500 deltager i søndagsgudstjenesten. Der har således inden for de sidste 10 år været en stor vækst i medlemmer og deltagere i disse to valgmenigheder. Begge disse valgmenigheder henvender sig i særlig grad til unge mennesker.  
   
   


1.259

redigeringer