Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner

'''Aarhus Politi''' har haft en lang og kringlet historie. I takt med at byen er vokset har det været nødvendigt med mere og bedre ordnet politi. Politiet har gået fra at være to personer til mange hundrede i dag.  

I Aarhus klagede byfogden Oluf Andersen Løche i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i hans embede som politimester. I 1730 blev byfogden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 havde to bytjenere til opgave at assistere byfogden som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.  

I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra Studsgades port til Møllestien, men det gik i et adstadigt tempo og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig.

I perioden 1815-1853 tjente Jørgen Nielsen som politifuldmægtig og senere som byfoged og politimester. Politifuldmægtigen boede i hans gård i Guldsmedegade, hvor et værelse tjente som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han og fuldmægtigen lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848.

Patruljebetjentene - også kaldet natbetjentene - var nederst i hierarkiet og kom fra håndværkerstanden.  De fik 200 rigsdalere om året samt betaling for at op- og ilukning af dør og vækning af borgere. Betjentenes uniformer var mørkeblå med gule knapper og forsynet med numre og polititegnet (hånden med øjet i). Derudover var de forsynet med hjelme, fløjter, lygter og en smukt bemalet, 45 cm. lang politistav. Den gamle tårnvægter, som holdt øje med ildebrande i Domkirkens tårn og udråbte klokkeslettet, fik lov til at fortsætte i sin stilling, indtil dette embede blev nedlagt i 1878.

Som noget nyt skulle Aarhus også have en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i rådhuset (nu Kvindemuseet), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem Nationalbankens filial og stiftsprovstens bolig, hvor Nykredit ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Vilhelm Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovsten, der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i Rosensgade, Skolegade og Badstuegade blev dog alle forkastet.  

Som en midlertidig løsning indrettede politimesteren i 1869 en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af Volden og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. Fra kl. 8 om morgenen skulle han været på kontoret for bl.a. at udstede pas, registrere til- og fraflytninger, tilse prostituerede, tage vare på hittegods og inspicere mandskabet. Byen var blevet inddelt i distrikter og ruter, som betjentene skulle gå. Ruterne var optalt i skridt som f.eks. 235 skridt i Volden, 267 i Rosensgade og 126 i [[Immervad]]. Patruljerne skulle holde sig midt på gaden, men i 1904 så man sig nødsaget til at afskaffe den regel, da trafikken var blevet for tæt. Betjentene skulle holde sig i bevægelse og måtte kun stoppe hvis tjenesten krævede det. Vagterne var på ni timer ad gangen.

Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i Immervad 4 (nu Magasin). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu Aaboulevarden 54).  

I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”.  

I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i Frichs gamle fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[det nye rådhus|Aarhus Rådhus]] færdigt til brug. Politikerne og kommunalforvaltningen flyttede derfor ud af det gamle rådhus og politiet overtog hele bygningen. Under [[Anden verdenskrig i Aarhus| anden verdenskrig]] brugte Gestapo politistationen som hovedkvarter, efter at politiet var blevet interneret i 1944.