11.455
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 48: | Linje 48: | ||
I 1989 lykkedes det et par fulde svenskere at dratte i åen. De var på vej mod deres hotel på havnen, da den ene ved [[Slusebroen]] fik overbalance og faldt i. Heldigvis opdagede man fra [[DSB-færgen Niels Klim]], at der var en mand som svømmede rundt havnen. Svenskeren blev noget forkommen reddet op og fik sig en speciel nytårsoplevelse. | I 1989 lykkedes det et par fulde svenskere at dratte i åen. De var på vej mod deres hotel på havnen, da den ene ved [[Slusebroen]] fik overbalance og faldt i. Heldigvis opdagede man fra [[DSB-færgen Niels Klim]], at der var en mand som svømmede rundt havnen. Svenskeren blev noget forkommen reddet op og fik sig en speciel nytårsoplevelse. | ||
== Nytårsfesterne flytter indendørs 1914-1945 == | == Nytårsfesterne flytter indendørs 1914-1945 == | ||
Linje 86: | Linje 69: | ||
=== Nytår i familiens skød === | === Nytår i familiens skød === | ||
Indtil 1935 steg antallet af gæster og omsætningen ved restauranternes nytårsfester, men herefter gik det ned ad bakke som følge af den økonomiske krise. Under 2. verdenskrig døde det førhen så løsslupne natteliv helt ud. I stedet rykkede festen hjem i privaten. Allerede i 1920’erne begyndte flere at fejre nytåret i familiens skød med et måltid bestående af grønlangkål med skinke, nytårstorsk og æbleskiver. Også her var der serpentiner, sjove hatte og dansemusik, som fra 1928 blev leveret af statsradiofonien. Kl. 12 samledes man om radioen for at høre rådhusklokkerne og nationalsangene, hvorpå folk ringede og ønskede hinanden godt nytår. | Indtil 1935 steg antallet af gæster og omsætningen ved restauranternes nytårsfester, men herefter gik det ned ad bakke som følge af den økonomiske krise. Under 2. verdenskrig døde det førhen så løsslupne natteliv helt ud. I stedet rykkede festen hjem i privaten. Allerede i 1920’erne begyndte flere at fejre nytåret i familiens skød med et måltid bestående af grønlangkål med skinke, nytårstorsk og æbleskiver. Også her var der serpentiner, sjove hatte og dansemusik, som fra 1928 blev leveret af statsradiofonien. Kl. 12 samledes man om radioen for at høre rådhusklokkerne og nationalsangene, hvorpå folk ringede og ønskede hinanden godt nytår. | ||
==Nytår 1915-1916== | |||
[[Fil:Clemens Torv, ca. 1915.jpg|thumb|400px|right|Meget har ændret sig på de 100 år, der er gået, siden dette billede blev taget i 1915. Der er dog også ting, som ikke forgår så let. [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], den ligger der endnu, og politikerne har stadig travlt med ''”at mistænkeliggøre og sværte hverandre efter bedste Evne”'', som professor Torm udtrykte det i [[Århus Stiftstidende]] 31. december 1915.]] | |||
Ved nytårsskiftet mellem 1915-1916 rasede 1. verdenskrig. En krig, som Danmark som nation ikke var direkte involveret i, men som ikke desto mindre påvirkede folket. Lokalpressen havde gennem hele 1915 været fyldt med levende beskrivelser af krigens rædsler, og både [[Demokraten]]s og [[Århus Stiftstidende]]s opsamling på året var præget af krigens mørke skygger. | |||
I Stiftstidende havde professor i teologi, [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Teolog/Frederik_Torm Frederik Torm], der senere blev en af de første danske kritikere af den nazistiske udvikling i Tyskland i 1930’erne, fået æren af at forfatte årets tilbageblik. Et tungt et af slagsen. ''”Selv håbets klare Øje kan ikke finde et Lyspunkt, der kunde varsle om Afslutning paa det store Verdens-Drama,”'' skrev Torm. Demokraten håbede på, at menneskeheden i det mindste ville lære, ''”at Militarismen er det nuværende Samfunds frygteligste Forbandelse og at Kampen henimod bedre og lysere Tilstande end de, vi for Tiden lever under, først og fremmest maa være en Kamp mod Militarismen.” '' | |||
Også de landspolitiske tilstande blev behandlet i avisernes tilbageblik. Torm plæderede i Stiftstidende mod den radikale regering, som burde være trådt tilbage, da 1. verdenskrig brød ud, til fordel for en samlingsregering. Ikke overraskende så Demokraten anderledes på den af Socialdemokratiet støttede regering, der ifølge Demokraten netop havde sikret, at Danmark forblev neutralt under krigen. | |||
1915 var også året, hvor kvinderne gennem den nye grundlov fik valgret. Et emne, som blev taget op i årets tilbageblik i Stiftstidende af den anonyme aarhusianerinde ”Ellen”: ''”Det gamle Aar bragte os den politiske Valgret, og den maa vi kunne bruge i Fredens Tjeneste – ja, det er kun en Tanke, men den ligger saa snublende nær. Den Verdensfred, vi alle sukker efter og længes efter, den maa komme gennem Kvinderne. Jeg tror det. Jeg ved det.”'' | |||
[[Fil:Nikoline Kirkegaard 1915.jpg|thumb|left|400px|Også inden for kulturen satte 1. Verdenskrig sig dybe spor. [[Århus Stiftstidende]] sluttede året af med at bringe digtet ''”Det Aar, der gik”'' af den aarhusianske forfatterinde [[Nikoline Kirkegaard]].]] | |||
Og så var der jo selve nytårsaften. Her var Demokraten og Stiftstidende for en gangs skyld enige. Nytårsaften skulle foregå i fred og ro uden farlig fyrværkeri og ballade. Det ellers traditionsrige offentlige fyrværkeri på havnen var i 1915 blevet aflyst. Det havde inspireret aarhusianerne til selv at skyde af, hvilket ikke just havde været den oprindelige intention. Også i dette indslag i Stiften blev læseren, af politiassistent [[André Grove Hauerbach]], mindet om Den Store Krig: ''”ude i Verden skydes og knaldes tilstrækkeligt til usigelig Rædsel og Sorg for en Menneskeslægt, der ofrede alt for megen Tid og alt for store Værdier paa det forbandede Skyderi…”'' Samtidigt medførte den store forsamling ofte ballade og konfrontationer med politiet. Ifølge Hauerbach var det netop en af publikums fornøjelser at blive drevet hjem af politiet efter midnat. Demokraten delte denne betragtning: ''”Man faar den allerhyggeligste Nytaarsaften ved at fejre ”Begivenheden” i sit Hjem”''. | |||
Hauerbach benyttede også lejligheden til at mindes de nytårsløjer, han som betjent havde oplevet gennem tiderne; lige fra jordemoderens skilt, der var blevet ombyttet med barberens, til den yndede sport med at køre vogne i åen. Ifølge Hauerbach havde sidstnævnte ”sport” engang medført, at en ældre kone med bolig i [[Harald Skovbys Gade]] fik besøg af både vogn og gavl i sengen. | |||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]] | [[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]] |