Bruuns Bro: Forskelle mellem versioner

[[Fil:1905 Bruunsbro Aarhus.jpg|thumb|200px|Bruunsbro omkring 1905. I baggrunden [[Hotel Kronprindsen]] i [[Banegårdsgade]]]]

Da der efter anlægget af jernbanen i 1862 kun var adgang til Frederiksbjerg via [[Spanien]] eller [[Frederiksbroen|Frederiksbroen (på Frederiks Allé)]], havde kommunen indgået kontrakt med M. P. Bruun om den bro og den gade, som i dag bærer hans navn. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til [[Jægergårdsvej|Jægergårdsgade]]. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod 6. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.  

Fra 1875 til 1900 voksede Frederiksbjerg fra 2.000 til 10.000 indbyggere og det kunne mærkes på trafikken over Bruuns Bro. Ud over opløb af fulde arbejdsmænd og nærgående prostituerede kunne Aarhus Stiftstidende ofte berette om dramatiske trafikuheld på den smalle bro. Et par gange kom det til et par farlige situationer med hestevogne, når hestene stejlede ved lyden af fløjten fra et afgående tog. I 1896 begyndte hestetrukne [[omnibusser|Sporvogne i Aarhus]] at køre i fast rutefart over broen. I 1904 blev busserne afløst af en sporvognslinje, som ikke gjorde det mindre farligt at færdes på broen til fods eller på cykel.

I forbindelse med statsbanernes plan om at opføre [[Aarhus Hovedbanegård|en ny banegård]], fremsatte udvalget til byens udvidelse i 1917 et ambitiøst forslag til ”en smuk og værdig indgang til Aarhus by”. Da den daværende banegård lå neden for nogle stejle bakker i samme niveau som banelinjen, blev det foreslået at hæve terrænet og anlægge en banegård to etager. Med i planen indgik anlægget af [[Park Allé]] i direkte forlængelse af Bruuns Bro. På vestsiden af den nye bro ville kommunen bygge en buegang med nogle basarer, der forventedes at ”kunne give en meget god forretning”. I 1918 indgik kommunen kontrakt med statsbanerne om anlægget af det nye banegårdsområde. I 1920 forelå der en færdig plan for området, som vi kender det i dag. Et forslag om at overdække banen mellem Bruuns Bro og Frederiksbro til et nyt ”handelscentrum” blev dog ikke til noget.

For at bevare udsigten ”ud mod landet” på vestsiden af broen og skærme for udsynet til [[Oliemøllen|Aarhus Oliefabrik]], var det blevet besluttet at opføre de planlagte basarbygninger på østsiden. Kommunen tøvede imidlertid med at opføre bygningerne, da statsbanerne påtænkte at føre trappeopgange op til denne side af broen. Derfor gik kommunen med til at lade et privat konsortium opføre nogle interimistiske basarer af træ. I 1929 opsagde konsortiet imidlertid lejemålet, da kommunen krævede basaren malet og bedre vedligeholdt. Herefter blev barakkerne administreret af kommunen, som helst ville opføre en ny basar i samme stil som de basarbygninger, statsbanerne var ved at opføre på stykket mellem den nye banegård og Bruuns Bro. Her havde kommunen krævet mindst 4 meter til fortov, så der ville ikke blive plads til en buegang som oprindeligt planlagt.

I 1941 åbnede ”Restaurant Rico” i udstillingshallen på første sal af to-etagers bygningen midt på Bruuns Bro. I begyndelsen som cafe og afholdsrestaurant, men efter en brand i 1949 indrettede ejer Johannes Lassen en ”mere storstadsmæssigt indrettet” danserestaurant med ”stilfuld indirekte belysning”. De næste årtier blev Rico et populært sted at gå i byen med live musik af tidens populære orkestre. Her begyndte blandt andet [[Flemming ”Bamse” Jørgensens|Flemming ”Bamse” Jørgensen]] karriere som forsanger i et pigtrådsband i slutningen af 1960’erne. Rico blev til et pizzeria i 1974, men i 1979 blev lokalerne indtaget af ”nostalgidiskoteket” Locomotion.

* Ejnar Rasmussens Samling, Aarhus Stadsarkiv. Udklip om butikker og cykelbalkonen på Bruuns Bro.