127
redigeringer
Tage Skou-Hansen (1925-2015): Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
=== Studietid og modstandsmand === | === Studietid og modstandsmand === | ||
Tage Skou-Hansen voksede op i Fredericia, Holsted og Kolding, inden han som 10-årig flyttede til Aarhus. I 1942 blev han student fra [[Marselisborg Gymnasium]]. Han begyndte herefter på almindlig og sammenlignende Litteraturhistorie ved [[Aarhus Universitet]], hvor han studerede | Tage Skou-Hansen voksede op i Fredericia, Holsted og Kolding, inden han som 10-årig flyttede til Aarhus. I 1942 blev han student fra [[Marselisborg Gymnasium]]. Han begyndte herefter på almindlig og sammenlignende Litteraturhistorie ved [[Aarhus Universitet]], hvor han studerede sammen med de to senere forfatterkollegaer Bjørn Poulsen og [[Thorkild Bjørnvig]], der begge kom til at have stor indflydelse på hans karriere. Han afsluttede studiet i 1950 med speciale om Henrik Pontoppidan. | ||
Under [[Den tyske besættelse | besættelsen]] var Skou-Hansen en del af modstandskampen. Først i to studentergrupper og efter d. 29. august 1943 i en blandet gruppe, der også havde officerer og politifolk som medlemmer. | Under [[Den tyske besættelse | besættelsen]] var Skou-Hansen en del af modstandskampen. Først i to studentergrupper og efter d. 29. august 1943 i en blandet gruppe, der også havde officerer og politifolk som medlemmer. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Skou-Hansen var en af kredsens yngste medlemmer, og delte ikke altid de andre medlemmers religiøse tilbedelse af kunsten. I et nummer i 1950 udkom Skou-Hansens berømte essay, ”Forsvar for prosaen”, hvor han forsvarer den realistiske prosa med virkelighed, engagement og fortælling i centrum. | Skou-Hansen var en af kredsens yngste medlemmer, og delte ikke altid de andre medlemmers religiøse tilbedelse af kunsten. I et nummer i 1950 udkom Skou-Hansens berømte essay, ”Forsvar for prosaen”, hvor han forsvarer den realistiske prosa med virkelighed, engagement og fortælling i centrum. | ||
I 1952-1953 overtog han tjansen som redaktør sammen med Frank Jæger. De var begge to en del af tidsskriftets yngre generation, og deres tid som redaktører blev tidsskriftets sidste periode. I 1954 fik grundlæggeren af Wiwels Forlag, Ole Wiwel, job på Gyldendal, da forretningsmanden Knud W. Jensen overtog aktiemajoriteten i forlaget. Herefter blev ''Heretica'' afløst af nyt tidsskrift, ''Vindrosen'', der var noget mere folkeligt end ''Heretica''. I de første fem år, hvor Tage Skou-Hansen var redaktør, fik ''Vindrosen'' dog aldrig samme åndelige betydning som | I 1952-1953 overtog han tjansen som redaktør sammen med Frank Jæger. De var begge to en del af tidsskriftets yngre generation, og deres tid som redaktører blev tidsskriftets sidste periode. I 1954 fik grundlæggeren af Wiwels Forlag, Ole Wiwel, job på Gyldendal, da forretningsmanden Knud W. Jensen overtog aktiemajoriteten i forlaget. Herefter blev ''Heretica'' afløst af nyt tidsskrift, ''Vindrosen'', der var noget mere folkeligt end ''Heretica''. I de første fem år, hvor Tage Skou-Hansen var redaktør, fik ''Vindrosen'' dog aldrig samme åndelige betydning som ''Heretica'' havde, og han følte sig aldrig helt knyttet til opgaven. Først i 1959, hvor Skou-Hansen afløstes som redaktør af Villy Sørensen og Klaus Rifbjerg tog tidsskriftet for alvor fat, og 60’er modernismen gjorde sit indtog i dansk litteratur. | ||
=== Det litterære gennembrud === | === Det litterære gennembrud === | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
Tage Skou-Hansen var gennem hele livet stor fan af fodboldklubben [[AGF Fodbold | AGF]], og var til sine sidste år at finde på stadion, når holdet spillede sine hjemmekampe. Han spillede som ung fodbold i klubben med de senere landsholdspillere [[Henry From]], [[Aage Rou Jensen]] og [[Jørgen Olesen]]. | Tage Skou-Hansen var gennem hele livet stor fan af fodboldklubben [[AGF Fodbold | AGF]], og var til sine sidste år at finde på stadion, når holdet spillede sine hjemmekampe. Han spillede som ung fodbold i klubben med de senere landsholdspillere [[Henry From]], [[Aage Rou Jensen]] og [[Jørgen Olesen]]. | ||
Romanen ''Medløberen'' fra 1973, som skildrede klubben indefra, krediteres som en af de første bøger, der bringer fodbolden (og sport generelt) ind i | Romanen ''Medløberen'' fra 1973, som skildrede klubben indefra, krediteres som en af de første bøger, der bringer fodbolden (og sport generelt) ind i dansk litteratur. | ||
I 1998 blev Tage Skou-Hansen, som en af de første, udnævnt til AGF-ambassadør. | I 1998 blev Tage Skou-Hansen, som en af de første, udnævnt til AGF-ambassadør. | ||