Tage Skou-Hansen (1925-2015): Forskelle mellem versioner

Tage Skou-Hansen voksede op i Fredericia, Holsted og Kolding, inden han som 10-årig flyttede til Aarhus. I 1942 blev han student fra [[Marselisborg Gymnasium]]. Han begyndte herefter på almindlig og sammenlignende Litteraturhistorie ved [[Aarhus Universitet]], hvor han studerede med sammen med de to senere forfatterkollegaer Bjørn Poulsen og [[Thorkild Bjørnvig]], der begge kom til at have stor indflydelse på hans karriere. Han afsluttede studiet i 1950 med speciale om Henrik Pontoppidan.

Under [[Den tyske besættelse | besættelsen]] var Skou-Hansen en del af modstandskampen. Først i to studentergrupper og efter d. 29. august 1943 i en blandet gruppe, der også havde officerer og politifolk som medlemmer.

Det litterære tidskriftet ''Heretica'' udkom i årene 1946-1953. Tage Skou-Hansen var fra begyndelsen med i kredsen omkring tidsskriftet, der i de to første år redigeredes af vennerne [[Thorkild Bjørnvig]] og Bjørn Poulsen. Han var i disse år bosat i et hus i Vedbæk, hvor mange af de andre forfattere også holdt til. I 1950 giftede han sig med kæresten, Ellen Porsgaard. Han var fra 1950 til 1958 konsulent på Wivels Forlag, der udgav ''Heretica''.

I 1952-1953 overtog han tjansen som redaktør sammen med Frank Jæger. De var begge to en del af tidsskriftets yngre generation, og deres tid som redaktører blev tidsskriftets sidste periode. I 1954 fik grundlæggeren af Wiwels Forlag, Ole Wiwel, job på Gyldendal, da forretningsmanden Knud W. Jensen overtog aktiemajoriteten i forlaget. Herefter blev ''Heretica'' afløst af nyt tidsskrift, ''Vindrosen'', der var noget mere folkeligt end ''Heretica''. I de første fem år, hvor Tage Skou-Hansen var redaktør, fik ''Vindrosen'' dog aldrig samme åndelige betydning som ”Heretica” havde, og han følte sig aldrig helt knyttet til opgaven. Først i 1959, hvor Skou-Hansen afløstes som redaktør af Villy Sørensen og Klaus Rifbjerg tog tidsskriftet for alvor fat, og 60’er modernismen gjorde sit indtog i dansk litteratur.

Selvom Tage Skou-Hansen længe havde været en del af den danske litteraturelite, var han endnu ikke sprunget ud som egentlig forfatter. Debuten kom først fremme i 1957 med romanen, ''De Nøgne Træer'', som trak på Skou-Hansens erfaringer fra modstandsbevægelsen i Aarhus. Romanen omhandler den jurastuderende Holger, som blev en central skikkelse i Skou-Hansens forfatterskab, da han senere dukkede op i yderligere seks romaner. I romanen kommer Holger med i en modstandsgruppe, hvorefter han forelsker sig i gruppens leders kone, Gerda.

Som følge af den store litterære succes blev Skou-Hansen tilbudt et job som lærer i litteratur på Askov Højskole, hvor han var ansat fra 1958 til 1967.

I 1967 flyttede han tilbage til Aarhus, hvor han til sin død var bosat i forstaden [[Egå]]. Samtidig valgte han at hellige sig forfattergerningen på fuld tid. Her vendte han i romanerne, ''Tredje halvleg'' (1971), ''Medløberen'' (1973), ''Den hårde frugt'' (1977), ''Over stregen'' (1980), igen tilbage til juristen Holger Mikkelsen fra ''De nøgne træer''. Det medførte en ny opblomstring i forfatterskabet, hvor han i årene efter modtog flere store litterære priser, bl.a. Kritikerprisen i 1977, Søren Gyldendal-prisen i 1979, Det danske Akademis pris i 1980 og De gyldne laurbær 1981.  

I sine to sidste romaner, ''På sidelinjen'' fra 1996 og ''Frit løb'' fra 2000, vendte Skou-Hansen tilbage til de elskede karakterer fra debuten, ''De nøgne træer'', Holger Mikkelsen og Gerda, der endelig i en moden alder fik hinanden.

Tage Skou-Hansen var gennem hele livet stor fan af fodboldklubben [[AGF Fodbold | AGF]], og var til sine sidste år at finde på stadion, når holdet spillede sine hjemmekampe. Han spillede som ung fodbold i klubben med de senere landsholdspillere [[Henry From]], [[Aage Rou Jensen]] og [[Jørgen Olesen]].