Anonym

Wallensteins skanse: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 12: Linje 12:
Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />
Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />


”''Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen''”.<br />
”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br />


Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />
Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />


Der er også foregået andre ting i Skanse-området.  I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse” opstige fra skuepladsen på Skandsen.  Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner Thomas S. Hermansen, der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.
Der er også foregået andre ting i Skanse-området.  I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen.  Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner Thomas S. Hermansen, der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.
 
==Kilder og litteratur==
1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850
2.
3.
773

redigeringer