Anonym

Folk i Århus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
m (Fjernet beskyttelse af Folk i Århus)
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg|370px|thumb|left|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses Kaufholz, H., journalist.; Schmidt, E., chefredaktør.; Kramhøft, P., Journalist.; Jensen, H., chefredaktør.]]
[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg|370px|thumb|left|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses Kaufholz, H., journalist.; Schmidt, E., chefredaktør.; Kramhøft, P., Journalist.; Jensen, H., chefredaktør.]]
Dette århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. Ugebladets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere. Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.
Dette århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. Ugebladets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.  
 
Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.


Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.
Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.


''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Århus Stiftstidende 11.10.1978. 27.1.1974.
*Århus Stiftstidende 11.10.1978. 27.1.1974.
*Demokraten 16.6.1974.
*Demokraten 16.6.1974.
[[Kategori: Kommunikation & medier]]
3.652

redigeringer