Aarhus og tuberkulose: Forskelle mellem versioner

===Kampen mod tuberkulosen===

I starten af 1900-tallet havde man ingen effektive midler til bekæmpelse af sygdommen, og recepten lød derfor på frisk luft, god kost, hvile kur og systematiske spadsereture - gerne langs kysten. På baggrund af dette blev der åbnet nye behandlingshjem, de såkaldte sanatorier, hvor de tuberkuloseramte kunne komme og rehabilitere sig. Det første af sin slags startede i Vejle, dette var under ledelse af overlæge Saugman og var beregnet på selvbetalende patienter. Man erfarede dog hurtigt, at en behandlingsform for udelukkende for de selvbetalende, ikke var tilstrækkelig i bekæmpelsen af tuberkulose som folkesygdom.  

Anker Aggebos beretning stammer fra hans første job i lægeverdenen i 1920-1921, hvor han var reservelæge hos den arbejdsomme og vellidte overlæge [[Frants Otto Lassen]] - kendt som Otto Lassen - i Aarhus. Udover opsyn bestod stuegangen primært af at opmuntre patienterne, hvilket Lassen i følge Aggebo skulle have stort talent for. Lassen lagde stor vægt på, at kræfterne til bekæmpelsen af tuberkulosen blev lagt de rigtige steder. Han understregede i en senere artikel, at det var vigtigt, at oplysningen omkring sygdommen også blev en kamp imod denne, således at det ikke hed sig at; ''kampen mod tuberkulosen blev kampen mod de tuberkuløse''.

I 1923 blev bygning B på [[Aarhus Kommunehospital]] oprettet som særskilt tuberkuloseafdeling, under ledelse af samme overlæge Otto Lassen. I første omgang blev der lavet 36 sengepladser, men dette antal steg med yderlige 20 stk. i 1926, da afdelingen blev udvidet. I 1930 blev centralstationen for tuberkulose i [[Aarhus Amt]] indrettet i samme afdeling, og afdelingen modtog pr. 1. april 1930 patienter med henvisninger fra praktiserende læger. Oprindeligt kun patienter fra Aarhus, men fra 1. marts 1932 også fra forstæder og fra 1. oktober 1938, efter overenskomst med Aarhus Amt, patienter fra hele amtet.