AGF Fodbold: Forskelle mellem versioner

Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus, det første eksempel man har findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det det meddeles at en fodboldkamp afholdtes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen. Det var den nu nedrevne kaserne i [[Høegh Guldbergs Gade]]. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i hhv. Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhus holdet vinde 4-0. Ifølge Stiftstidende stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne. Hvorvidt dette er den pure sandhed står dog hen i det uvisse.

I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var dog stadigt ikke nogen stor fodboldby, man kunne f.eks. ikke stille hold da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887 og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.

I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold, et hold som med tiden skulle komme til at dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat, hvor troværdigt det så er, var spillerne fra Randers stadigt voldsomme og brutale, det gik sågar så vidt at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.

Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i JBU, og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved Friheden.  

Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet, disse skyldtes især fire spillere som udmærkede sig. Det var målmanden [[Carl Voigt]],  back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.

Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp, vejen til mesterskabet var dog mere simpel da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901 som var mestre fra Lolland-Falster der i deres semi-finale havde slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne også kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med, til finalekampen var der f.eks. 3-400 medrejsende aarhusianere.

Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær alene på sit kontor terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF der blev beskrevet som fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet.  

1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebane favoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering, i alt var det dog stadigt 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også havde været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige, samtidigt undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes, måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen, 27. september 1947 endnu engang var det i Aarhus og igen hed modstanderen Finland.