787
redigeringer
Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Oliefabrik (Ukendt) 1875.jpg|350px|thumb|right|Den daværende Aarhus Palmekjærnefabrik 1875.]] | [[Fil:Aarhus Oliefabrik (Ukendt) 1875.jpg|350px|thumb|right|Den daværende Aarhus Palmekjærnefabrik 1875.]] | ||
'''Aarhus Oliefabrik''' blev stiftet i 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken blev opført i Marselisborg Park og blev hurtigt taget i brugt. | Oliefabrikken AarhusKarlshamn har haft enorm betydning for Aarhus. Gennem mange år var den en af byens største arbejdspladser, og flere af direktørerne har efterladt sig markante aftryk i vores lokale historie. Nu forlader oliefabrikken området, hvor det hele begyndte. Den imponerende kontorbygning i M. P. Bruuns Gade er i foråret 2015 solgt til den københavnske hotelkæde Arp-Hansen Hotel Group. | ||
'''Aarhus Oliefabrik''' blev stiftet i 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken blev opført i Marselisborg Park og blev hurtigt taget i brugt. Flere af byens spidser skød penge i den nye fabrik, og på ’dåbsattesten’ finder man således navne som [[Hans Broge]], [[Otto Mønsted]], [[Otto Langballe]] og [[Christian Kier]]. | |||
=== Produktionen af palmeolie === | === Produktionen af palmeolie === | ||
Aarhus Oliefabriks anlæg producerede oliekager til landbruget ved udpresning af olie fra palmekerner. Udvindingen af planteolie fra frø, nødder og frugtkerner udgør grundstammen i produktionen på Århus Oliefabrik, i folkemunde kaldet ”oliemøllen”. Foruden planteolien dannes der biprodukter, som er vigtige foderstoffer i landbruget. Olien fandt imidlertid et så stort og givtigt marked i Rusland, at den blev vigtigere end oliekagerne. I 1880’erne byggede selskabet en oliefabrik i Libau (Liepãja) i det nuværende Letland og flyttede det meste af maskineriet derover, hvorefter Århus-fabrikken sygnede hen. | Aarhus Oliefabriks anlæg producerede oliekager til landbruget ved udpresning af olie fra palmekerner. Udvindingen af planteolie fra frø, nødder og frugtkerner udgør grundstammen i produktionen på Århus Oliefabrik, i folkemunde kaldet ”oliemøllen”. Foruden planteolien dannes der biprodukter, som er vigtige foderstoffer i landbruget. Olien fandt imidlertid et så stort og givtigt marked i Rusland, at den blev vigtigere end oliekagerne. I 1880’erne byggede selskabet en oliefabrik i Libau (Liepãja) i det nuværende Letland og flyttede det meste af maskineriet derover, hvorefter Århus-fabrikken sygnede hen. Moderniseringerne i fabrikkens anlæg i Aarhus fortsatte dog. I 1890 blev der installeret et omfattende anlæg til elektrificering af belysningen. Tiltaget skabte frygt i byrådet, hvor flere af interessenterne i Aarhus Oliefabrik også havde plads. Det var ikke fordi, byrødderne frygtede bål og brand. Nej, de var bange for at det kommunale gasværk mistede for mange og betydende kunder. | ||
=== Produktion af andre former for olier === | === Produktion af andre former for olier === | ||
I 1892 blev selskabet omdannet til Aarhus Oliefabrik Limiteret med et fornyet kapitalgrundlag, og Libau-fabrikken blev skilt ud som selvstændigt selskab. Produktionen blev omlagt til margarineolie på grundlag af kopra (tørrede kokosnøddekerner), sesamfrø, jordnødder og palmekerner. Med kemiingeniør [[Malthe Conrad Holst|M.C. Holst]] som teknisk leder blev fabrikkens produktion udvidet kraftigt og forfinet med bl.a. udvikling af nye specialfedtstoffer. | I 1892 blev selskabet omdannet til Aarhus Oliefabrik Limiteret med et fornyet kapitalgrundlag, og Libau-fabrikken blev skilt ud som selvstændigt selskab. Produktionen blev omlagt til margarineolie på grundlag af kopra (tørrede kokosnøddekerner), sesamfrø, jordnødder og palmekerner. Dette skete sikkert under god tilskyndelse fra Otto Mønsted, som kunne bruge det nye olieprodukt til sin margarineproduktion – det senere så kendte OMA. Med kemiingeniør [[Malthe Conrad Holst|M.C. Holst]] som teknisk leder blev fabrikkens produktion udvidet kraftigt og forfinet med bl.a. udvikling af nye specialfedtstoffer. | ||
Samme år blev [[Martin Frederik Lausen]] ansat som direktør. Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu. | |||
[[Fil:Aarhus Oliefabrik (Ukendt) 1920.jpg|350px|thumb|left|Slippen med Aarhus Oliefabriks havneanlæg 1920.]] | [[Fil:Aarhus Oliefabrik (Ukendt) 1920.jpg|350px|thumb|left|Slippen med Aarhus Oliefabriks havneanlæg 1920.]] | ||
| Linje 16: | Linje 20: | ||
=== Handel med udlandet === | === Handel med udlandet === | ||
Olieindustrien | Olieindustrien havde længe været præget af en stærk koncentration af produktion og handel på nogle få store, internationale koncerner, og Århus Oliefabrik var blevet en del af dette mønster. Omkring år 1900 og fremefter begyndte Århus Oliefabrik at opkøbe produktionsselskaber og etablere datterfabrikker i udlandet, og der blev oprettet handelsselskaber og handelsstationer i de råstofproducerende lande. | ||
I årene 1910-18 var Århus Oliefabrik selv på udenlandske hænder, idet en engelsk industrimand havde aktiemajoriteten. Da disse aktier blev sat til salg i 1918, stod Østasiatisk Kompagni (ØK) med Sojakagefabrikken i København parat til at købe aktiemajoriteten i sin århusianske konkurrent. Men direktør Lausen, fik på halvandet døgn rejst den nødvendige kapital og købte aktierne tilbage, inden ØK kunne nå at komme til. | |||
I | I begyndelsen af 1920erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausen dispositioner i bestyrelsen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926, efter 34 år, også trak sig som direktør. | ||
[[Fil:000136902.jpg|300px|thumb|right|Oprydning efter bombeangrebet i 1942]] | [[Fil:000136902.jpg|300px|thumb|right|Oprydning efter bombeangrebet i 1942]] | ||
| Linje 33: | Linje 39: | ||
=== Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik === | === Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik === | ||
Århus Oliefabrik fik hurtigt ry for at være en velfærdsorienteret virksomhed, idet fabrikken oprettede sine egne ordninger for social sikring for de ansatte, forud for den offentlige lovgivning. Fabrikken tilvejebragte også ferie- og fritidsgoder for sine ansatte. Med sit sociale liv, sine mange ansatte og sin koncentrerede beliggenhed i store anlæg med eget kraftværk udgjorde fabrikken næsten en by i byen. Gennem hele sin levetid har fabrikken været plaget af uheld og ulykker, uanset at den har gjort meget for at forebygge og formindske dem. | Århus Oliefabrik fik hurtigt ry for at være en velfærdsorienteret virksomhed, idet fabrikken oprettede sine egne ordninger for social sikring for de ansatte, forud for den offentlige lovgivning. Fabrikken tilvejebragte også ferie- og fritidsgoder for sine ansatte. Med sit sociale liv, sine mange ansatte og sin koncentrerede beliggenhed i store anlæg med eget kraftværk udgjorde fabrikken næsten en by i byen. Gennem hele sin levetid har fabrikken været plaget af uheld og ulykker, uanset at den har gjort meget for at forebygge og formindske dem. | ||
I 2003 blev selskabet og dets filialer reorganiseret i Aarhus United A/S. To år efter fusionerede virksomheden med den svenske gigant i branchen, Karlshamns AB, til den nye koncern, AarhusKarlshamn AB (AAK), med hovedkvarter i Malmø. AAK har i dag ca. 2500 ansatte fordelt over 25 lande, heraf ca. 200 i Aarhus. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
