11.457
redigeringer
Borgmestergården (Den Gamle By): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Borgmestergården (Den Gamle By) (vis kildekode)
Versionen fra 24. feb. 2015, 14:42
, 24. februar 2015ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Laasbye]] (solgte 1736). | Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Laasbye]] (solgte 1736). | ||
Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskabs]], hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergaarden er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade. | Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler [[Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S|boghandel]] i gården i 1871]]. | ||
I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskabs]], hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergaarden er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade. | |||
Brugen af gården er – over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor. | Brugen af gården er – over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor. | ||
