Børnegården Sct. Anna: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:
56.14642360954976, 10.19829230578454~[[Børnegården Sct. Anna]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14642360954976, 10.19829230578454
|align=right
}}</div>
'''Børnegården Sct. Anna''' ligger på [[Sct. Anna Gade]] 34. Huset blev indviet i 1951 under navnet '''Arbejderkvindernes Børnegård''', men børnegården har rødder i '''[[Arbejderkvindernes Daghjem]]''', som åbnede på [[Tietgens Plads]] i 1940.  
'''Børnegården Sct. Anna''' ligger på [[Sct. Anna Gade]] 34. Huset blev indviet i 1951 under navnet '''Arbejderkvindernes Børnegård''', men børnegården har rødder i '''[[Arbejderkvindernes Daghjem]]''', som åbnede på [[Tietgens Plads]] i 1940.  


Linje 10: Linje 18:
[[Fil:Arbejderkvindernes Daghjem, Fredslund Andersen.jpg|200px|left|thumb|Vuggestuen [[Arbejderkvindernes Daghjem]] på [[Tietgens Plads]] med bestyrer frk. Katrine Sørensen tv.]]
[[Fil:Arbejderkvindernes Daghjem, Fredslund Andersen.jpg|200px|left|thumb|Vuggestuen [[Arbejderkvindernes Daghjem]] på [[Tietgens Plads]] med bestyrer frk. Katrine Sørensen tv.]]


[[Aarhus Byråd|Byrådet]], hvor [[Socialdemokratiet]] i 1930’erne havde absolut flertal, og den socialdemokratisk borgmester [[H.P. Christensen]] var ikke sene til at bakke op om vuggestueplanerne. 22. september kunne vuggestueudvalget afholde møde for ca. 200 fremmødte i forsamlingshuset i [[Amaliegade]]. Blandt deltagerne var blandt andet borgemesteren, [[Axel Sneum|folketingsmand Sneum]] og børneværnets formand [[Christian Carton Valdemar Nielsen|Christian Nielsen]].
[[Aarhus Byråd|Byrådet]], hvor [[Socialdemokratiet]] i 1930’erne havde absolut flertal, og den socialdemokratisk borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] var ikke sene til at bakke op om vuggestueplanerne. 22. september kunne vuggestueudvalget afholde møde for ca. 200 fremmødte i forsamlingshuset i [[Amaliegade]]. Blandt deltagerne var blandt andet borgemesteren, folketingsmand [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum (1879-1958)|Sneum]] og børneværnets formand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]].


====Pengeindsamling====
====Pengeindsamling====
Linje 18: Linje 26:


====Modgang====
====Modgang====
[[Fil:A6366.jpg|300px|thumb|right|Vuggestuen Arbejderkvindernes Daghjem holdt i mange år til på [[Tietgens Plads]] 6. Her er børnene ude i sommersolen i august 1943.]]
Nedskrevet med sekretær Astrid Hansens sirlige håndskrift, vidner nogle mødereferater om de vanskeligheder de socialdemokratiske kvinder stødte på undervejs i processen. En ny leder til udvalget måtte findes da Petra Nielsen flyttede til København. To udvalgsmedlemmer døde, ligesom borgmesteren ofte måtte melde afbud til møder på grund af sygdom.  
Nedskrevet med sekretær Astrid Hansens sirlige håndskrift, vidner nogle mødereferater om de vanskeligheder de socialdemokratiske kvinder stødte på undervejs i processen. En ny leder til udvalget måtte findes da Petra Nielsen flyttede til København. To udvalgsmedlemmer døde, ligesom borgmesteren ofte måtte melde afbud til møder på grund af sygdom.  


Der opstod også problemer med den intenderede bestyrer frk. Nyboe. Et år inde i processen opdagede udvalgets nye leder fru Kathrine Aaboe, at frk. Nyboe slet ikke havde den fornødne uddannelse til at være bestyrer af en vuggestue. Udvalget måtte derfor vinke farvel til frk. Nyboe og hendes 2.000kr., og i stedet blev frk. Katrine Sørensen hyret efter en ansættelsesrunde.
Der opstod også problemer med den intenderede bestyrer frk. Nyboe. Et år inde i processen opdagede udvalgets nye leder fru Kathrine Aaboe, at frk. Nyboe slet ikke havde den fornødne uddannelse til at være bestyrer af en vuggestue. Udvalget måtte derfor vinke farvel til frk. Nyboe og hendes 2.000kr., og i stedet blev frk. Katrine Sørensen hyret efter en ansættelsesrunde.


Der var bred enighed om, at den nye vuggestue skulle placeres på [[Frederiksbjerg]], men hvor præcist var ikke så lige til. Først havde byrådet stillet den tidligere inspektørbolig ved det gamle [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] til rådighed – i dag det nu nedrevne [[Sct. Annagades Skole]]. Men da [[Anden verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]] brød ud i september 1939, måtte borgmesteren meddele udvalget, at de måtte se sig om efter andre lokaler – netop som ombygningerne af inspektørboligen skulle påbegyndes. Valget faldt i stedet på lejlighed [[Tietgens Plads]] [[Tietgens Plads 6|6]] stuen.
Der var bred enighed om, at den nye vuggestue skulle placeres på [[Frederiksbjerg]], men hvor præcist var ikke så lige til. Først havde byrådet stillet den tidligere inspektørbolig ved det gamle [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] til rådighed – i dag det nu nedrevne [[Sct. Annagades Skole]]. Men da [[Anden Verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]] brød ud i september 1939, måtte borgmesteren meddele udvalget, at de måtte se sig om efter andre lokaler – netop som ombygningerne af inspektørboligen skulle påbegyndes. Valget faldt i stedet på lejlighed [[Tietgens Plads]] [[Tietgens Plads 6|6]] stuen.


====Overbelægning====
====Overbelægning====
Linje 32: Linje 38:


===Arbejderkvindernes Børnegård===
===Arbejderkvindernes Børnegård===
[[Fil:B7762.jpg|300px|thumb|right|Formanden for Sct. Georgsgildet i Aarhus [[lektor Alstrup]] overrækker en chek på 87.500 kr. til formanden for vuggestuekomiteen fru [[Kathrine Aaboe]]. På billedet ses også tegner Borgen Andersen, og vuggestuekomitee-medlemmer læge [[Gudmund Ring]], udvalgsformand [[Christian Carton Valdemar Nielsen|Christian Nielsen]], sekretær fru [[Astrid Hansen]] og kasserer fru [[Dusine Kuhlmann]]. Her er de samlet om modellen til den kommende børnegård]]
I juni 1944 kunne udenrigsministeriet godkende byrådets ønske om vederlagsfrit at overdrage en grund ved Sct. Anna Gade til opførelse af et nyt børnehus til arbejderkvinderne. Grunden havde tilhørt det tidligere Amtssygehus, som kommunen netop havde købt for 50.000 kr. Selvom grunden blev stillet gratis til rådighed måtte vuggestuens bestyrelse skaffe penge til opførelse af det nye hus. Her trådte især [[Sct. Georgs gildet]] til og donerede 87.500 kr. – svarende til knap 1,9 millioner kr. i dag. Også cykelbanen og forskellige fagforeninger støttede projektet økonomisk. Størstedelen af midlerne til børnegårdens opførelse kom dog fra byrådet og staten. Hele herligheden inklusivt inventar løb op i cirka 700.000 kr.
I juni 1944 kunne udenrigsministeriet godkende byrådets ønske om vederlagsfrit at overdrage en grund ved Sct. Anna Gade til opførelse af et nyt børnehus til arbejderkvinderne. Grunden havde tilhørt det tidligere Amtssygehus, som kommunen netop havde købt for 50.000 kr. Selvom grunden blev stillet gratis til rådighed måtte vuggestuens bestyrelse skaffe penge til opførelse af det nye hus. Her trådte især [[Sct. Georgs gildet]] til og donerede 87.500 kr. – svarende til knap 1,9 millioner kr. i dag. Også cykelbanen og forskellige fagforeninger støttede projektet økonomisk. Størstedelen af midlerne til børnegårdens opførelse kom dog fra byrådet og staten. Hele herligheden inklusivt inventar løb op i cirka 700.000 kr.


Linje 45: Linje 49:
* Fru [[Astrid Hansen]] (sekretær)  
* Fru [[Astrid Hansen]] (sekretær)  
* Frk. Ella Josiasssen (sygeplejerske)
* Frk. Ella Josiasssen (sygeplejerske)
* Hr. rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen|Christian Nielsen]]
* Hr. rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]]
* Hr. læge [[Gudmund Ring]] (i 1952 afløst af læge [[Mogens Hansen]])
* Hr. læge [[Gudmund Ring]] (i 1952 afløst af læge [[Mogens Hansen]])
* Hr. [[grosserer Staalnache]] (Sct. Georgs gilde)
* Hr. [[grosserer Staalnache]] (Sct. Georgs gilde)
Linje 54: Linje 58:


====Belægning====
====Belægning====
[[Fil:Frk. Vemmelund, 1961.jpg|300px|thumb|right|[[Anna Elisabeth Vemmelund Hansen|Frk. Vemmelund]] var leder af børnegårdens vuggestue i 20 år, fra 1951-1971]]
Børnegården havde plads til 60 børnehave og 40 vuggestuebørn. Pladsbehovet var dog så stort at bestyrelsen valgte at lade vuggestuen starte med en overbelægning på otte børn. Ud af de i alt 48 vuggestuebørn havde 33 en enlig mor som forsørger. På trods af overbelægning var der stadig 74 børn på venteliste til vuggestuen alene – samlet set havde byen 988 børn på venteliste til en vuggestue- eller børnehaveplads.
Børnegården havde plads til 60 børnehave og 40 vuggestuebørn. Pladsbehovet var dog så stort at bestyrelsen valgte at lade vuggestuen starte med en overbelægning på otte børn. Ud af de i alt 48 vuggestuebørn havde 33 en enlig mor som forsørger. På trods af overbelægning var der stadig 74 børn på venteliste til vuggestuen alene – samlet set havde byen 988 børn på venteliste til en vuggestue- eller børnehaveplads.


Linje 61: Linje 63:


===Børnegården Sct. Anna===
===Børnegården Sct. Anna===
Ved et bestyrelsesmøde 26. januar 1962 meddelte formanden gennem knap 22 år fru Aaboe, at hun grundet alder og svigtende helbred trak sig fra bestyrelsen. Ny formand blev rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen|Christian Nielsen]].
Ved et bestyrelsesmøde 26. januar 1962 meddelte formanden gennem knap 22 år fru Aaboe, at hun grundet alder og svigtende helbred trak sig fra bestyrelsen. Ny formand blev rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]].


Ved samme bestyrelsesmøde blev det vedtaget, at Arbejderkvindernes Børnegård fremover skulle hedde '''Børnegården Sct. Anna'''. Den offcielle godkendelse af dette navn blev dog først endeligt vedtaget i starten af 1966.
Ved samme bestyrelsesmøde blev det vedtaget, at Arbejderkvindernes Børnegård fremover skulle hedde '''Børnegården Sct. Anna'''. Den offcielle godkendelse af dette navn blev dog først endeligt vedtaget i starten af 1966.


I 1970 blev de første forældrerepræsentanter valgt til bestyrelsen.
I 1970 blev de første forældrerepræsentanter valgt til bestyrelsen.
== Børnegården Sct. Anna på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+B%C3%B8rneg%C3%A5rden+Sct.+Anna Børnegården Sct. Anna]}}


==Kilder==
==Kilder==
Linje 74: Linje 79:
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]