9.515
redigeringer
Børnegården Sct. Anna: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
|||
| (34 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Børnegården Sct. Anna''' ligger på [[Sct. Anna Gade]] 34. Huset blev indviet i 1951 under navnet '''Arbejderkvindernes Børnegård''', men børnegården har rødder i '''Arbejderkvindernes Daghjem''', som åbnede på [[Tietgens Plads]] i 1940. | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.14642360954976, 10.19829230578454~[[Børnegården Sct. Anna]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.14642360954976, 10.19829230578454 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Børnegården Sct. Anna''' ligger på [[Sct. Anna Gade]] 34. Huset blev indviet i 1951 under navnet '''Arbejderkvindernes Børnegård''', men børnegården har rødder i '''[[Arbejderkvindernes Daghjem]]''', som åbnede på [[Tietgens Plads]] i 1940. | |||
[[Fil:Sct. Anna Gade, Poul Petersen, 02.1978.jpg|400px|thumb|right|Børnegården Sct. Anna på [[Sct. Anna Gade]] fotograferet i 1978.]] | |||
Børnegården Sct. Anna er i dag en integreret institution. | Børnegården Sct. Anna er i dag en integreret institution. | ||
| Linje 6: | Linje 16: | ||
I 1937 havde Aarhus kun én vuggestue – nemlig [[Marthahjemmets Vuggestue]] i [[Thunøgade]], der skulle servicere byens knap 100.000 indbyggere. Børnepasning var blevet et samfundsproblem i en tid, hvor flere og flere kvinder var ene om at forsørge sine børn. Derfor nedsatte den [[Socialdemokratiske Partiforenings Kvindeudvalg]] 13. juli 1937 et udvalg ''”til at arbejde med Oprettelse af flere Vuggestuer her i Aarhus”''. Til det nye udvalg blev valgt fru [[Petra Nielsen]] (formand), fru [[Dusine Kuhlmann]], fru [[Kathrine Aaboe]], fru Louise Lauersen, fru Anna Rasmussen og fru [[Astrid Hansen]] (sekretær). | I 1937 havde Aarhus kun én vuggestue – nemlig [[Marthahjemmets Vuggestue]] i [[Thunøgade]], der skulle servicere byens knap 100.000 indbyggere. Børnepasning var blevet et samfundsproblem i en tid, hvor flere og flere kvinder var ene om at forsørge sine børn. Derfor nedsatte den [[Socialdemokratiske Partiforenings Kvindeudvalg]] 13. juli 1937 et udvalg ''”til at arbejde med Oprettelse af flere Vuggestuer her i Aarhus”''. Til det nye udvalg blev valgt fru [[Petra Nielsen]] (formand), fru [[Dusine Kuhlmann]], fru [[Kathrine Aaboe]], fru Louise Lauersen, fru Anna Rasmussen og fru [[Astrid Hansen]] (sekretær). | ||
[[Aarhus Byråd|Byrådet]], hvor [[Socialdemokratiet]] i 1930’erne havde absolut flertal, og den socialdemokratisk borgmester [[H.P. Christensen]] var ikke sene til at bakke op om vuggestueplanerne. | [[Fil:Arbejderkvindernes Daghjem, Fredslund Andersen.jpg|200px|left|thumb|Vuggestuen [[Arbejderkvindernes Daghjem]] på [[Tietgens Plads]] med bestyrer frk. Katrine Sørensen tv.]] | ||
[[Aarhus Byråd|Byrådet]], hvor [[Socialdemokratiet]] i 1930’erne havde absolut flertal, og den socialdemokratisk borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] var ikke sene til at bakke op om vuggestueplanerne. 22. september kunne vuggestueudvalget afholde møde for ca. 200 fremmødte i forsamlingshuset i [[Amaliegade]]. Blandt deltagerne var blandt andet borgemesteren, folketingsmand [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum (1879-1958)|Sneum]] og børneværnets formand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]]. | |||
====Pengeindsamling==== | ====Pengeindsamling==== | ||
Vuggestueudvalget havde på forhånd fået en henvendelse fra en frk. Ester Nyboe, der arbejdede på et spædbørnshjem i København. Frk. Nyboe ville gerne starte en vuggestue i Aarhus, og til formålet havde hun opsparet 2000 kr., som hun ville donere til vuggestuen, hvis hun altså selv blev bestyrer af den. | Vuggestueudvalget havde på forhånd fået en henvendelse fra en frk. Ester Nyboe, der arbejdede på et spædbørnshjem i København. Frk. Nyboe ville gerne starte en vuggestue i Aarhus, og til formålet havde hun opsparet 2000 kr., som hun ville donere til vuggestuen, hvis hun altså selv blev bestyrer af den. | ||
| Linje 19: | Linje 30: | ||
Der opstod også problemer med den intenderede bestyrer frk. Nyboe. Et år inde i processen opdagede udvalgets nye leder fru Kathrine Aaboe, at frk. Nyboe slet ikke havde den fornødne uddannelse til at være bestyrer af en vuggestue. Udvalget måtte derfor vinke farvel til frk. Nyboe og hendes 2.000kr., og i stedet blev frk. Katrine Sørensen hyret efter en ansættelsesrunde. | Der opstod også problemer med den intenderede bestyrer frk. Nyboe. Et år inde i processen opdagede udvalgets nye leder fru Kathrine Aaboe, at frk. Nyboe slet ikke havde den fornødne uddannelse til at være bestyrer af en vuggestue. Udvalget måtte derfor vinke farvel til frk. Nyboe og hendes 2.000kr., og i stedet blev frk. Katrine Sørensen hyret efter en ansættelsesrunde. | ||
Der var bred enighed om, at den nye vuggestue skulle placeres på [[Frederiksbjerg]], men hvor præcist var ikke så lige til. Først havde byrådet stillet den tidligere inspektørbolig ved det gamle [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] til rådighed – i dag det nu nedrevne [[Sct. Annagades Skole]]. Men da [[Anden | Der var bred enighed om, at den nye vuggestue skulle placeres på [[Frederiksbjerg]], men hvor præcist var ikke så lige til. Først havde byrådet stillet den tidligere inspektørbolig ved det gamle [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] til rådighed – i dag det nu nedrevne [[Sct. Annagades Skole]]. Men da [[Anden Verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]] brød ud i september 1939, måtte borgmesteren meddele udvalget, at de måtte se sig om efter andre lokaler – netop som ombygningerne af inspektørboligen skulle påbegyndes. Valget faldt i stedet på lejlighed [[Tietgens Plads]] [[Tietgens Plads 6|6]] stuen. | ||
====Overbelægning==== | ====Overbelægning==== | ||
1. marts 1940 kunne de socialdemokratiske kvinder endeligt åbne deres nye vuggestue - '''Arbejderkvindernes Daghjem'''. Her kunne 15 børn for 60 øre dagligt blive passet fra seks morgen til seks aften af frk. Sørensen og hendes assistent. | 1. marts 1940 kunne de socialdemokratiske kvinder endeligt åbne deres nye vuggestue - '''Arbejderkvindernes Daghjem'''. Her kunne 15 børn for 60 øre dagligt blive passet fra seks morgen til seks aften af frk. Sørensen og hendes assistent. | ||
| Linje 39: | Linje 49: | ||
* Fru [[Astrid Hansen]] (sekretær) | * Fru [[Astrid Hansen]] (sekretær) | ||
* Frk. Ella Josiasssen (sygeplejerske) | * Frk. Ella Josiasssen (sygeplejerske) | ||
* Hr. rådmand [[Christian Nielsen]] | * Hr. rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]] | ||
* Hr. læge [[Gudmund Ring]] (i 1952 afløst af læge [[Mogens Hansen]]) | * Hr. læge [[Gudmund Ring]] (i 1952 afløst af læge [[Mogens Hansen]]) | ||
* Hr. [[grosserer Staalnache]] (Sct. Georgs gilde) | * Hr. [[grosserer Staalnache]] (Sct. Georgs gilde) | ||
| Linje 45: | Linje 55: | ||
* Hr. [[bygningsinspektør Rasmussen]] | * Hr. [[bygningsinspektør Rasmussen]] | ||
Leder for vuggestuen blev frk. | Leder for vuggestuen blev [[Anna Elisabeth Vemmelund Hansen|frk. Vemmelund Hansen]], mens frk. Inger Marie Hansen blev leder af børnehaven. Frøken Vemmelund blev på posten som vuggestue leder indtil 1. juli 1971. Samme stabilitet var der ikke i børnehaven, som inden for de første ti år måtte skifte leder fire gange, indtil frk. Plato blev leder i december 1960. | ||
====Belægning==== | ====Belægning==== | ||
Børnegården havde plads til 60 børnehave og 40 vuggestuebørn. Pladsbehovet var dog så stort at bestyrelsen valgte at lade vuggestuen starte med en overbelægning på otte børn. Ud af de i alt 48 vuggestuebørn havde 33 en enlig mor som forsørger. På trods af overbelægning var der stadig 74 børn på venteliste til vuggestuen alene – samlet set havde byen 988 børn på venteliste til en vuggestue- eller børnehaveplads. | Børnegården havde plads til 60 børnehave og 40 vuggestuebørn. Pladsbehovet var dog så stort at bestyrelsen valgte at lade vuggestuen starte med en overbelægning på otte børn. Ud af de i alt 48 vuggestuebørn havde 33 en enlig mor som forsørger. På trods af overbelægning var der stadig 74 børn på venteliste til vuggestuen alene – samlet set havde byen 988 børn på venteliste til en vuggestue- eller børnehaveplads. | ||
Børnegården var ligesom i dag, en selvejende institution. 70 % af driften blev betalt af stat og kommune, mens det resterende beløb hovedsagligt skulle komme gennem forældrebetaling. For 12 kr. ugentligt kunne børnene få fuld dagforplejning, mens børnene for 7 kr. ugentligt fik et varmt måltid mad med mælk til. | Børnegården var ligesom i dag, en selvejende institution. 70 % af driften blev betalt af stat og kommune, mens det resterende beløb hovedsagligt skulle komme gennem forældrebetaling. For 12 kr. ugentligt kunne børnene få fuld dagforplejning, mens børnene for 7 kr. ugentligt fik et varmt måltid mad med mælk til. | ||
===Børnegården Sct. Anna=== | |||
Ved et bestyrelsesmøde 26. januar 1962 meddelte formanden gennem knap 22 år fru Aaboe, at hun grundet alder og svigtende helbred trak sig fra bestyrelsen. Ny formand blev rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]]. | |||
Ved samme bestyrelsesmøde blev det vedtaget, at Arbejderkvindernes Børnegård fremover skulle hedde '''Børnegården Sct. Anna'''. Den offcielle godkendelse af dette navn blev dog først endeligt vedtaget i starten af 1966. | |||
I 1970 blev de første forældrerepræsentanter valgt til bestyrelsen. | |||
== Børnegården Sct. Anna på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+B%C3%B8rneg%C3%A5rden+Sct.+Anna Børnegården Sct. Anna]}} | |||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
| Linje 57: | Linje 76: | ||
* Aarhus Byrådsforhandlinger 22.06.1944 | * Aarhus Byrådsforhandlinger 22.06.1944 | ||
* Aarhus Byrådsforhandlinger for lukkede døre 13.04.1944 | * Aarhus Byrådsforhandlinger for lukkede døre 13.04.1944 | ||
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]] | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||