Besættelsen af Aarhus i 1864: Forskelle mellem versioner

I november 1863 udfærdigede den danske regering en fællesforfatning for kongeriget Danmark og Slesvig. Forfatningen var i strid med tidligere aftaler, og Det tyske Forbund så sig nødsaget til at reagere: Juleaften 1863 rykkede tropper ind i Holsten og Lauenburg, og fra 1. februar rykkede styrkerne videre ind i Slesvig.  

Endnu få kampe blev udkæmpet, men ved sommeren 1864 havde de preussiske og østrigske tropper besat Jylland. Den danske regering havde ingen andre muligheder end at føre fredsforhandlinger, og måtte indvillige i at afstå både Slesvig, Holsten og Lauenburg. Fredstraktaten blev underskrevet 30. oktober 1864.  

Besøget synes at være foregået under forholdsvis ro og orden, i det mindste i midtbyen: Århusianerne var for deres del i forvejen blevet anmodet om at holde sig fra gaderne. De tyske tropper, "uagtet det raa, kolde og tildeels regnfulde Veir, havde faaet stræng Befaling til ikke at komme ind i Husene" – man så dog soldater "smutte ind i Boutikerne, for at gjøre Indkjøb af Spirituosa, Tobak, Cigarer osv., Alt mod contant Betaling", fortæller Wilnau.  

Neipperg og hans officerer mødtes med centralkomitéen for at rekvirere fødevarer og fodtøj. Der måtte nogen forhandling til, før man blev enige om rekvisitionens omfang, og tre af komitéens medlemmer måtte følge med tropperne sydpå til Stilling for at forestå (og garantere, velsagtens) rekvisitionens leverance.  

===Besættelsen april 1864===

   

::''og, saa utroligt det end lyder, blandt Mængden bemærkedes endogsaa Personer af den saakaldte 'bedre Klasse', af den Slags, der gjerne gjøre Fordring paa at kaldes 'Dannede', som formeligen syntes at kappes om at blive de Første til at hilse paa Fjenden, ret ligesom det kunde have været vore egne Tropper!''

Der blev ikke udkæmpet nogen kampe i Århus, og besættelsens åg bestod først og fremmest i indkvarteringerne, hvor man havde indtil flere officerer eller soldater boende, og i rekvisitionerne af heste, fødevarer, klæder m.m. til de tyske soldater. Man udstedte kvitteringer for alle modtagne rekvisitioner, men kvittering lød blot, at den danske konge måtte betale.  

===Af Sophus Bauditz' erindringer: Indkvartering af en preussisk officer===

::''– Den første, min Moder fik i Indkvartering, var en ung Prins af Ahrensberg – Rytterofficer – og hans Adjutant.''  

===Våbenhvile, flagforbud og censur===

Wilnau lægger speciel vægt på århusianernes reaktion mod Dannebrogsforbuddet: I våbenhvilens dage benyttede århusianerne gerne lejligheder til at lade Dannebrog vaje – som da en dansk soldat begravedes, eller ved pinse. Da Falckenstein 2. pinsedag lader et forbud mod flagning slå op, fortæller Wilnau, at forbuddet ikke må have været slået godt fast, "thi allerede næste Morgen var det forsvunden". Man demonstrerede også mod forbuddet ved at bære de rød-hvide farver, f.eks. i form af en sløjfe eller roset.  

Wilnaus beretning slutter allerede 2. august: I et slut-notits meddeler han sin plan om at udgive sit skrift om besættelsen i to afdelinger – den anden del skal udkomme efter besættelsens afslutning. Men Wilnau dør 19. september 1864 i København, og når ikke at se Århus befriet.  

::''…Nu ere vi Jyder da igjen Herrer i vore egne Huse. Jeg var en kort Tid bange for, at Tydskernes Afreise vilde blive paafulgt af en død Slaphed her i Byen, som det saa ofte er Tilfældet efter en stor Spænding, og at efter deres Afreise, naar man fik Tid til Ro og Eftertanke, det bedrøvelige Resultat af Krigen først ret vilde staae klart, men jeg har igrunden taget Feil; det Indtryk Byen nu gjør, er tvertimod et freidigt, som naar en stor Byrde er taget bort, Brystet aander friere, og Lemmerne atter have Lov at røre sig efter Behag.''