6.753
redigeringer
Dynkarken: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk som boede her. De boede i såkaldte lejerboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere en én, to, tre eller fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken. | Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk som boede her. De boede i såkaldte lejerboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere en én, to, tre eller fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken. | ||
Senere kom der både købmandsgårde og en tobaksfabrik. [[Den videnskabelige Realskole]] blev opført her i 1841-1842. I forbindelse med koleraepidemien opførte kommunen i 1856 et sygehus i Dynkarken. Dette fungerede indtil 1893. Få år senere indrettede [[Thomas Thomassen Sabroe | Senere kom der både købmandsgårde og en tobaksfabrik. [[Den videnskabelige Realskole]] blev opført her i 1841-1842. I forbindelse med koleraepidemien opførte kommunen i 1856 et sygehus i Dynkarken. Dette fungerede indtil 1893. Få år senere indrettede [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Thomas Thomassen Sabroe & Co.]] fabrik i de gamle sygehusbygninger. | ||
==Dynkarkens navn== | ==Dynkarkens navn== | ||