3.652
redigeringer
M.H. Jægers Pengeskabsfabrik: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) m (M.H. Jægers Pengeskabsfabrik beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))) |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
M.H. Jæger blev født i Viborg i 1863 som søn af en murer. Han blev oplært som smedesvend i Skive, hvorefter han drog til København for at arbejde ved firmaet Weitemeier, som fremstillede pengeskabe og boksanlæg. I 1885 drog han på valsen og arbejdede på mange forskellige virksomheder i flere lande, inden han ni år senere igen tog bopæl i Danmark. Med sin familie slog han sig i 1894 ned i Århus og etablerede sig som smedemester med værksted og forretning i [[Mejlgade]] 25. I 1890'erne var håndværket endnu ikke stærkt specialiseret, og smedene lavede mange typer arbejde, men især kleinsmedefaget var omfattende: gitterporte, gravgelændere, pengeskabe, brandsikre døre, markiser, bygningsbeslag, låse, m.m. Det var endnu sådan, at de store fabrikker gerne lod deres reparationer og monteringer af nyanskaffelser ske gennem smedemestre. Det egentlige kunstsmedearbejde havde derimod ikke tilstrækkelig efterspørgsel til at oppebære en stor forretning som smed. | M.H. Jæger blev født i Viborg i 1863 som søn af en murer. Han blev oplært som smedesvend i Skive, hvorefter han drog til København for at arbejde ved firmaet Weitemeier, som fremstillede pengeskabe og boksanlæg. I 1885 drog han på valsen og arbejdede på mange forskellige virksomheder i flere lande, inden han ni år senere igen tog bopæl i Danmark. Med sin familie slog han sig i 1894 ned i Århus og etablerede sig som smedemester med værksted og forretning i [[Mejlgade]] 25. I 1890'erne var håndværket endnu ikke stærkt specialiseret, og smedene lavede mange typer arbejde, men især kleinsmedefaget var omfattende: gitterporte, gravgelændere, pengeskabe, brandsikre døre, markiser, bygningsbeslag, låse, m.m. Det var endnu sådan, at de store fabrikker gerne lod deres reparationer og monteringer af nyanskaffelser ske gennem smedemestre. Det egentlige kunstsmedearbejde havde derimod ikke tilstrækkelig efterspørgsel til at oppebære en stor forretning som smed. | ||
Efterhånden specialiserede Jæger sig i produktionen af pengeskabe, panserdøre og boksanlæg, som han havde stor erfaring med fra sine egne tidligere ansættelser. Fra at fremstille enkeltvise pengeskabe på foranledning af konkrete efterspørgsler fra kunderne, gik Jæger over til seriel produktion af standardiserede pengeskabe til udbud på markedet. Fabrikken udviklede sig til at blive den førende pengeskabsproducent i Danmark. Da produktionen hele tiden voksede ud over rammerne, måtte Jæger flytte værkstedet flere gange, først til Mejlgade nr. 5 og derefter i 1902 til Mejlgade nr. 48, hvor han for første gang etablerede et egentligt fabriksanlæg. Foruden dette anlæg blev der i 1934 lejet værksted og lagerplads i [[Knudrisgade]], og i 1942 blev det desuden suppleret med malerværkstedet i Mejlgade 47. Et helt nyt fabrikskompleks blev projekteret på Silkeborgvej, men den Anden Verdenskrig kom i vejen, og projektet blev aldrig realiseret. H.M. Jæger overlod i 1924 ledelsen af fabrikken til sin søn, ingeniør H.G. Jæger, som derefter styrede den i mere end fire årtier.[[Fil:Jægers (Ukendt) 1925.jpg|350px|thumb|right|Medarbejdere på M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi 1925. billedet er taget efter at H.M. Jægers søn, H.G. Jæger, i 1924 overtog ledelsen af virksomheden.]] | Efterhånden specialiserede Jæger sig i produktionen af pengeskabe, panserdøre og boksanlæg, som han havde stor erfaring med fra sine egne tidligere ansættelser. Fra at fremstille enkeltvise pengeskabe på foranledning af konkrete efterspørgsler fra kunderne, gik Jæger over til seriel produktion af standardiserede pengeskabe til udbud på markedet. Fabrikken udviklede sig til at blive den førende pengeskabsproducent i Danmark. Da produktionen hele tiden voksede ud over rammerne, måtte Jæger flytte værkstedet flere gange, først til Mejlgade nr. 5 og derefter i 1902 til Mejlgade nr. 48, hvor han for første gang etablerede et egentligt fabriksanlæg. Foruden dette anlæg blev der i 1934 lejet værksted og lagerplads i [[Knudrisgade]], og i 1942 blev det desuden suppleret med malerværkstedet i Mejlgade 47. Et helt nyt fabrikskompleks blev projekteret på [[Silkeborgvej]], men den Anden Verdenskrig kom i vejen, og projektet blev aldrig realiseret. H.M. Jæger overlod i 1924 ledelsen af fabrikken til sin søn, ingeniør H.G. Jæger, som derefter styrede den i mere end fire årtier.[[Fil:Jægers (Ukendt) 1925.jpg|350px|thumb|right|Medarbejdere på M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi 1925. billedet er taget efter at H.M. Jægers søn, H.G. Jæger, i 1924 overtog ledelsen af virksomheden.]] | ||
På trods af den økonomiske verdenskrise havde fabrikken en kraftig vækst i omsætning og beskæftigelse i 1930'erne. Fabrikkens eksportmuligheder blev hæmmet af en generel tendens til dannelse af lukkede hjemmemarkeder for pengeskabe, men her kom de danske myndigheder fabrikken til hjælp, når der blev indgået aftaler med andre lande om regulering af handel og valuta i 1930’erne. Antallet af arbejdere og funktionærer på fabrikken steg fra 25 i 1929 til 65 i 1939 og videre til 85 i 1944. Da [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus i Århus]] blev opført i 1938-1941, leverede fabrikken samtlige jern- og metalgelændere, til en samlet længde af ca. 2,5 km, foruden panserdøre, brandfrie døre og skabe. Århus Kommune i god tid havde indsamlet de nødvendige materialer til bygningen af rådhuset, og heri ligger en del af forklaringen på, at fabrikken var i stand til at udvide sin aktivitet på trods af den almindelige materialemangel i krigstiden. | På trods af den økonomiske verdenskrise havde fabrikken en kraftig vækst i omsætning og beskæftigelse i 1930'erne. Fabrikkens eksportmuligheder blev hæmmet af en generel tendens til dannelse af lukkede hjemmemarkeder for pengeskabe, men her kom de danske myndigheder fabrikken til hjælp, når der blev indgået aftaler med andre lande om regulering af handel og valuta i 1930’erne. Antallet af arbejdere og funktionærer på fabrikken steg fra 25 i 1929 til 65 i 1939 og videre til 85 i 1944. Da [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus i Århus]] blev opført i 1938-1941, leverede fabrikken samtlige jern- og metalgelændere, til en samlet længde af ca. 2,5 km, foruden panserdøre, brandfrie døre og skabe. Århus Kommune i god tid havde indsamlet de nødvendige materialer til bygningen af rådhuset, og heri ligger en del af forklaringen på, at fabrikken var i stand til at udvide sin aktivitet på trods af den almindelige materialemangel i krigstiden. | ||
