3.652
redigeringer
Besættelsen af Aarhus i 1864: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Besættelsen af Aarhus i 1864 (vis kildekode)
Versionen fra 29. sep. 2011, 10:15
, 29. september 2011ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Under den dansk-tyske krig i 1864 var Århus besat af tyske, hovedsageligt preussiske tropper i 7 måneder: fra 28. april til 20. november, hvor de sidste soldater forlod Århu...') |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 64: | Linje 64: | ||
===Våbenhvile, flagforbud og censur=== | ===Våbenhvile, flagforbud og censur=== | ||
11. maj nåede nyheden om våbenhvilen af 9. maj til Århus. Våbenhvilen trådte i kraft 12. maj og varede indtil 26. juni. Under våbenhvilen var besættelsesmagtens virke og bestemmelser officielt indskrænkede, men Falckenstein lod i flere henseender udstede forbud og udøvede censur mod bl.a. Århus Stiftstidende: "'Aarh. Stiftst.' har under hele Occupationen spillet – men vist ogsaa nok for en Deel været tvungen til at spille – en højst tarvelig Rolle", skriver Wilnau. | 11. maj nåede nyheden om våbenhvilen af 9. maj til Århus. Våbenhvilen trådte i kraft 12. maj og varede indtil 26. juni. Under våbenhvilen var besættelsesmagtens virke og bestemmelser officielt indskrænkede, men Falckenstein lod i flere henseender udstede forbud og udøvede censur mod bl.a. ''Århus Stiftstidende'': "'Aarh. Stiftst.' har under hele Occupationen spillet – men vist ogsaa nok for en Deel været tvungen til at spille – en højst tarvelig Rolle", skriver Wilnau. | ||
Wilnau lægger speciel vægt på århusianernes reaktion mod Dannebrogsforbuddet: I våbenhvilens dage benyttede århusianerne gerne lejligheder til at lade Dannebrog vaje – som da en dansk soldat begravedes, eller ved pinse. Da Falckenstein 2. pinsedag lader et forbud mod flagning slå op, fortæller Wilnau, at forbuddet ikke må have været slået godt fast, "thi allerede næste Morgen var det forsvunden". Man demonstrerede også mod forbuddet ved at bære de rød-hvide farver, f.eks. i form af en sløjfe eller roset. | Wilnau lægger speciel vægt på århusianernes reaktion mod Dannebrogsforbuddet: I våbenhvilens dage benyttede århusianerne gerne lejligheder til at lade Dannebrog vaje – som da en dansk soldat begravedes, eller ved pinse. Da Falckenstein 2. pinsedag lader et forbud mod flagning slå op, fortæller Wilnau, at forbuddet ikke må have været slået godt fast, "thi allerede næste Morgen var det forsvunden". Man demonstrerede også mod forbuddet ved at bære de rød-hvide farver, f.eks. i form af en sløjfe eller roset. | ||
Det preussiske flag, der vejede uden for Falckensteins bolig, blev betragtet som grimt, men gav anledning til morskab i én henseende: | Det preussiske flag, der vejede uden for Falckensteins bolig, blev betragtet som grimt, men gav anledning til morskab i én henseende: | ||
Iøvrigt blev det preussiske Flag, der var udhængt fra den Gaard, hvor Falckenstein havde Qvarteer, tidt af Landboerne anseet for at være et Farverskilt, og det fremkaldte altid megen Munterhed, naar man saae nogen gaae ind og spørge, om | |||
::''Iøvrigt blev det preussiske Flag, der var udhængt fra den Gaard, hvor Falckenstein havde Qvarteer, tidt af Landboerne anseet for at være et Farverskilt, og det fremkaldte altid megen Munterhed, naar man saae nogen gaae ind og spørge, om "Farveren var hjemme."'' | |||
Ved Falckensteins afrejse til Randers fortæller Wilnau også, at han tog sit flag ned allerede aftenen før, for at det kunne blive vasket – "og det trængte vel ogsaa dertil, thi det preussiske Flag havde hos ham i Aarhuus faaet nogle slemme Pletter". | Ved Falckensteins afrejse til Randers fortæller Wilnau også, at han tog sit flag ned allerede aftenen før, for at det kunne blive vasket – "og det trængte vel ogsaa dertil, thi det preussiske Flag havde hos ham i Aarhuus faaet nogle slemme Pletter". | ||
| Linje 79: | Linje 81: | ||
Det gør derimod Bertha Magdalene Weis (1828-1902), gift med ejeren af Århus mølle, der i breve til sine forældre fortæller om livet i møllen under besættelsen. Også i møllen har man indkvarteringer, men generelt gør de fremmede officerer et godt indtryk. Ikke desto mindre er Weis lettet, da de sidste tropper har forladt byen, og århusianerne kan blive sig selv igen: | Det gør derimod Bertha Magdalene Weis (1828-1902), gift med ejeren af Århus mølle, der i breve til sine forældre fortæller om livet i møllen under besættelsen. Også i møllen har man indkvarteringer, men generelt gør de fremmede officerer et godt indtryk. Ikke desto mindre er Weis lettet, da de sidste tropper har forladt byen, og århusianerne kan blive sig selv igen: | ||
Gaderne have vrimlet af Dannebrogsflag, og endnu igaar saae jeg ud fra Kjøbmand Gerdes Altan et umaadeligt stort Dannebrogsflag veie, som om det af al Magt vilde udslette Indtrykket af de 2 store tydske Flag, som nu i lang Tid have veiet over samme Altan (Falkenstein boede der). Det grimme sort og hvide og sort og gule Flag taaler rigtignok ingen Sammenligning med vort Dannebrog. | ::''…Nu ere vi Jyder da igjen Herrer i vore egne Huse. Jeg var en kort Tid bange for, at Tydskernes Afreise vilde blive paafulgt af en død Slaphed her i Byen, som det saa ofte er Tilfældet efter en stor Spænding, og at efter deres Afreise, naar man fik Tid til Ro og Eftertanke, det bedrøvelige Resultat af Krigen først ret vilde staae klart, men jeg har igrunden taget Feil; det Indtryk Byen nu gjør, er tvertimod et freidigt, som naar en stor Byrde er taget bort, Brystet aander friere, og Lemmerne atter have Lov at røre sig efter Behag.'' | ||
::''Gaderne have vrimlet af Dannebrogsflag, og endnu igaar saae jeg ud fra Kjøbmand Gerdes Altan et umaadeligt stort Dannebrogsflag veie, som om det af al Magt vilde udslette Indtrykket af de 2 store tydske Flag, som nu i lang Tid have veiet over samme Altan (Falkenstein boede der). Det grimme sort og hvide og sort og gule Flag taaler rigtignok ingen Sammenligning med vort Dannebrog.'' | |||
''Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009'' | ''Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009'' | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Gustav Bauditz: Sophus Bauditz: hans Liv og Digtning (1917), s. 40-42. | *Gustav Bauditz: ''Sophus Bauditz: hans Liv og Digtning'' (1917), s. 40-42. | ||
Kjeld Elkjær: "Fra Århus Mølle i 1864" | *Kjeld Elkjær: "Fra Århus Mølle i 1864" | ||
*''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1956), s. 145-89. | |||
Marcus Wilnau: Aarhuus under Occupationen 1864 (1864). | *Marcus Wilnau: ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864). | ||
