Europaplads: Forskelle mellem versioner

De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i Hasle-Skejby-Lisbjerg og Holme-Tranbjerg til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.

===Brændevins-øen stod for fald===

Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne.

Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så Åboulevarden kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med et slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene [[Havnegade]], Åboulevarden og Dynkarken/[[Spanien]].

I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetoden var banebrydende. 1950ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.

Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på å-brinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.

Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og 1970erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bla. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].

I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriet fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by slående.