Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner

Efter den 9. april 1940 blev udenrigshandelen og nationaløkonomien indrettet på tyske betingelser. Den danske regering forblev i landet og fastholdt i teorien den danske neutralitetspolitik. Den organiserede modstand mod besættelsen begyndte, da kommunisterne blev tvunget under jorden i 1941, og modstanden voksede stærkt fra 1942 og fremefter. De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt. Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater og såkaldte clearingmord på sagesløse personer. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske politi. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen.  

[[Fil:Sabotage i AS Frichs (Ukendt) 1944.jpg|400px|thumb|right|Sabotage på A/S Frichs Lokomotivfabrik i 1944.]]

Henover 1942 førte byens voksende betydning til, at krigen blev nærværende. Tyskerne begyndte for alvor at bruge Århus som krigshavn, sabotagen tog sin begyndelse, og de første luftangreb fandt sted. Især [[Oliefabrikken]] fik en hård medfart, da dens havneafdeling i september 1942 blev ramt af engelske bomber. I 1944 rykkede volden ind i hverdagen. Frem til befrielsen blev forholdene sådan, at enhver kunne blive dræbt hvor og når som helst. Den 4. juli 1944 sprang et tysk våbenlagerskib i luften i Århus havn, formentlig ved en ulykke, med store ødelæggelser og mange dødsfald til følge. Fra den 22. august kørte der ikke længere [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og kun få busser i Århus, efter at tyskernes håndlangere havde forvandlet Århus Sporvejes vognpark til en skrotbunke. I oktober var det tyske optrevlingsarbejde ved at skabe en farlig situation for modstandsbevægelsen i Jylland, men krisen blev afværget, da englænderne gennemførte et vellykket præcisionsbombardement på det tyske sikkerhedspolitis hovedkvarter på [[Aarhus Universitet]]. Blandt de bombemål som tyskdirigerede terrorister udvalgte sig var [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Sankt Clemens Bro]], [[Aarhus Teater]], Håndværkerforeningen, dagbladet [[Demokraten]], [[Vennelystparken|teater- og restaurationskomplekset Vennelyst]] og mange bygninger i [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Østergade]]. Blandt ofrene for deres clearingmord var helt tilfældige mennesker, men også udvalgte personer, som enten hørte til byens mest kendte og respekterede borgere eller var i familie med dem.