Sankt Josephs Hospital: Forskelle mellem versioner

===Hospitalsplaner===

På trods af de mange læserbreve i Århus Stiftstidende blev søstrene poliklinik velbesøgt, og efter få år kunne klinikken rykke til større lokaler i [[Østergade]] [[Østergade 31|31]]. Lokalerne her havde tidligere rummet [[frk. la Cour]] og [[frk. Tvede]]s pigeskole. Skt. Joseph Søstrene havde endnu større planer, og i april 1902 havde de henvendt sig til byrådet med ønsket om at købe en grund på ca. 2 tdr. land øst for [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] til en favorabel pris.

Her skulle opføres et hospital med ca. 80 sengepladser. Inden anmodningen var færdigbehandlet, fik byrådet i juni samme år endnu en henvendelse. Denne gang var det søstrenes provinsialforstanderinde Søster Marie Geneviève i København, der i stedet ønskede, at søstrene skulle købe en grund på ca. 15.000 alen til 2 kr. pr. alen. ved [[Skanderborgvej]] – et område som på daværende tidspunkt var anlagt som legeplads. Prisen var meget favorabel, og samtidigt ville søstrene ikke lægge nogen udbetaling, og først begynde en afbetaling på 2.000 kr. pr. år fra 1912.  

Det var arkitekt [[Thorkel Møller]], som stod bag tegningerne til det nye hospital, som blandt andet indeholdt sengestuer, laboratorier, børnesygestuer, operationsstue og badeanstalt. Øverst oppe var mansardetagen indrettet til søstrene med boliger og andagtsrum. Derudover blev poliklinikken fra Østergade flyttet ind i bygningens kælderetage. Det var også i kælderen, at hospitalets stolthed udmundede – nemlig ''”Smudsigtøjs-Skakten”''.  Den var højteknologisk indrettet med marmorbetonklædte sider, som let kunne skylles oppefra, og et ventilationssystem, som sendte ''”alle skadelige Dunster”'' op gennem skorstenen.  

Hospitalet var et værdifuldt supplement til [[det kommunale sundhedsvæsen]] og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler. Ud over Sct. Josephs søstrene var hospitalet også arbejdsplads for flere af byens førende læger som [[Max Jørgen Brammer|Max Brammer]], der ved hospitalets 50-års-jubilæum stadigt tilså to patienter på hospitalet. Brammer startede som 2. Kirurg under [[Thomas Severin Johannes Nordentoft|Severin Nordentoft]]. Hospitalet var fra begyndelsen opdelt i forskellige afdelinger med hver sin overlæge. På medicinskafdeling var [[Aage Peter Rahleff|Ralff]] overlæge, på neurologiskafdeling var overlægen Dr. [[Haakon Jessen]], på øreafdelingen var det [[Carl Theodor Jacobsen|Carl Jacobsen]], på ortopædisk var det [[Erik Jensen]], mens tuberkuloseafdelingen fra 1913-1925 var ledet af [[Frants Otto Lassen|Otto Lassen]].

===Amtet overtager===

Ved 50 års jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminal patienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I startens af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985, blev de sidste 18 patienter flyttet til [[Marselisborg Hospital]]. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til Center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygning.