11.873
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 6: | Linje 6: | ||
I Aarhus etablerede de sig i [[Ryesgade]], hvor de underviste piger i den katolske [[Skt. Knuds Skole]]. Lige som i hovedstaden var det dog især igennem deres sygepleje, at de vandt anerkendelse. | I Aarhus etablerede de sig i [[Ryesgade]], hvor de underviste piger i den katolske [[Skt. Knuds Skole]]. Lige som i hovedstaden var det dog især igennem deres sygepleje, at de vandt anerkendelse. | ||
De første år plejede nonnerne patienter i private aarhusianske hjem, og det var ikke kun katolikker, der nød godt af nonnernes nænsomme hænder. I december 1900 kunne [[Aage Peter Rahleff|kommunelæge Ralff]] på søstrenes vegne anmode [[Aarhus Byråd|byrådet]] om støtte til en ny poliklinik med 20 sengepladser forbeholdt ubemidlede. Søstrene havde allerede lejet [[bødkermester Balle]]s gård på [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 32|32]] til formålet, og [[Aarhuus Stiftstidende]] kunne reportere, at også ''”den store smukke Have ned imod Aaen vil blive anvendt til det nye Hospital.”'' Klinikken blev indviet lige før årsskiftet i 1900, men det var ikke alle, som tog godt i mod søstrenes barmhjertighed. | De første år plejede nonnerne patienter i private aarhusianske hjem, og det var ikke kun katolikker, der nød godt af nonnernes nænsomme hænder. I december 1900 kunne [[Aage Peter Rahleff|kommunelæge Ralff]] på søstrenes vegne anmode [[Aarhus Byråd|byrådet]] om støtte til en ny poliklinik med 20 sengepladser forbeholdt ubemidlede. Søstrene havde allerede lejet [[Jørgen Laborius Balle|bødkermester Balle]]s gård på [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 32|32]] til formålet, og [[Aarhuus Stiftstidende]] kunne reportere, at også ''”den store smukke Have ned imod Aaen vil blive anvendt til det nye Hospital.”'' Klinikken blev indviet lige før årsskiftet i 1900, men det var ikke alle, som tog godt i mod søstrenes barmhjertighed. | ||
===Protester mod Søstrenes virksomhed=== | ===Protester mod Søstrenes virksomhed=== | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
===Hospitalsplaner=== | ===Hospitalsplaner=== | ||
På trods af de mange læserbreve i Århus Stiftstidende blev søstrene poliklinik velbesøgt, og efter få år kunne klinikken rykke til større lokaler i [[Østergade]] [[Østergade 31|31]]. Lokalerne her havde tidligere rummet [[frk. la Cour]] og [[frk. Tvede]]s pigeskole. Skt. Joseph Søstrene havde endnu større planer, og i april 1902 havde de henvendt sig til byrådet med ønsket om at købe en grund på ca. 2 tdr. land øst for [[Magdalenemøllen]] til en favorabel pris. | På trods af de mange læserbreve i Århus Stiftstidende blev søstrene poliklinik velbesøgt, og efter få år kunne klinikken rykke til større lokaler i [[Østergade]] [[Østergade 31|31]]. Lokalerne her havde tidligere rummet [[frk. la Cour]] og [[frk. Tvede]]s pigeskole. Skt. Joseph Søstrene havde endnu større planer, og i april 1902 havde de henvendt sig til byrådet med ønsket om at købe en grund på ca. 2 tdr. land øst for [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] til en favorabel pris. | ||
Her skulle opføres et hospital med ca. 80 sengepladser. Inden anmodningen var færdigbehandlet, fik byrådet i juni samme år endnu en henvendelse. Denne gang var det søstrenes provinsialforstanderinde Søster Marie Geneviève i København, der i stedet ønskede, at søstrene skulle købe en grund på ca. 15.000 alen til 2 kr. pr. alen. ved [[Skanderborgvej]] – et område som på daværende tidspunkt var anlagt som legeplads. Prisen var meget favorabel, og samtidigt ville søstrene ikke lægge nogen udbetaling, og først begynde en afbetaling på 2.000 kr. pr. år fra 1912. | Her skulle opføres et hospital med ca. 80 sengepladser. Inden anmodningen var færdigbehandlet, fik byrådet i juni samme år endnu en henvendelse. Denne gang var det søstrenes provinsialforstanderinde Søster Marie Geneviève i København, der i stedet ønskede, at søstrene skulle købe en grund på ca. 15.000 alen til 2 kr. pr. alen. ved [[Skanderborgvej]] – et område som på daværende tidspunkt var anlagt som legeplads. Prisen var meget favorabel, og samtidigt ville søstrene ikke lægge nogen udbetaling, og først begynde en afbetaling på 2.000 kr. pr. år fra 1912. | ||
Linje 31: | Linje 31: | ||
Det var arkitekt [[Thorkel Møller]], som stod bag tegningerne til det nye hospital, som blandt andet indeholdt sengestuer, laboratorier, børnesygestuer, operationsstue og badeanstalt. Øverst oppe var mansardetagen indrettet til søstrene med boliger og andagtsrum. Derudover blev poliklinikken fra Østergade flyttet ind i bygningens kælderetage. Det var også i kælderen, at hospitalets stolthed udmundede – nemlig ''”Smudsigtøjs-Skakten”''. Den var højteknologisk indrettet med marmorbetonklædte sider, som let kunne skylles oppefra, og et ventilationssystem, som sendte ''”alle skadelige Dunster”'' op gennem skorstenen. | Det var arkitekt [[Thorkel Møller]], som stod bag tegningerne til det nye hospital, som blandt andet indeholdt sengestuer, laboratorier, børnesygestuer, operationsstue og badeanstalt. Øverst oppe var mansardetagen indrettet til søstrene med boliger og andagtsrum. Derudover blev poliklinikken fra Østergade flyttet ind i bygningens kælderetage. Det var også i kælderen, at hospitalets stolthed udmundede – nemlig ''”Smudsigtøjs-Skakten”''. Den var højteknologisk indrettet med marmorbetonklædte sider, som let kunne skylles oppefra, og et ventilationssystem, som sendte ''”alle skadelige Dunster”'' op gennem skorstenen. | ||
Hospitalet var et værdifuldt supplement til [[det kommunale sundhedsvæsen]] og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler. Ud over Sct. Josephs søstrene var hospitalet også arbejdsplads for flere af byens førende læger som [[Max Brammer]], der ved hospitalets 50-års-jubilæum stadigt tilså to patienter på hospitalet. Brammer startede som 2. Kirurg under [[Thomas Severin Johannes Nordentoft|Severin Nordentoft]]. Hospitalet var fra begyndelsen opdelt i forskellige afdelinger med hver sin overlæge. På medicinskafdeling var [[Aage Peter Rahleff|Ralff]] overlæge, på neurologiskafdeling var overlægen Dr. [[Haakon Jessen]], på øreafdelingen var det [[Carl Theodor Jacobsen|Carl Jacobsen]], på ortopædisk var det [[Erik Jensen]], mens tuberkuloseafdelingen fra 1913-1925 var ledet af [[Frants Otto Lassen|Otto Lassen]]. | Hospitalet var et værdifuldt supplement til [[det kommunale sundhedsvæsen]] og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler. Ud over Sct. Josephs søstrene var hospitalet også arbejdsplads for flere af byens førende læger som [[Max Jørgen Brammer|Max Brammer]], der ved hospitalets 50-års-jubilæum stadigt tilså to patienter på hospitalet. Brammer startede som 2. Kirurg under [[Thomas Severin Johannes Nordentoft|Severin Nordentoft]]. Hospitalet var fra begyndelsen opdelt i forskellige afdelinger med hver sin overlæge. På medicinskafdeling var [[Aage Peter Rahleff|Ralff]] overlæge, på neurologiskafdeling var overlægen Dr. [[Haakon Jessen]], på øreafdelingen var det [[Carl Theodor Jacobsen|Carl Jacobsen]], på ortopædisk var det [[Erik Jensen]], mens tuberkuloseafdelingen fra 1913-1925 var ledet af [[Frants Otto Lassen|Otto Lassen]]. | ||
Med tiden blev de forskellige specielafdelinger rykket ud på byens kommunale hospitaler, og Sct. Josephs Hospital kom i stedet til at modtage langtidssyge patienter eller patienter, der skulle til genoptræning. Endeligt havde hospitalet også et stort antal privatpatienter. | Med tiden blev de forskellige specielafdelinger rykket ud på byens kommunale hospitaler, og Sct. Josephs Hospital kom i stedet til at modtage langtidssyge patienter eller patienter, der skulle til genoptræning. Endeligt havde hospitalet også et stort antal privatpatienter. |