11.871
redigeringer
Fødselsanstalten i Jylland: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
(→Kilder) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Fødselsanstalten 1939.jpg|400px|thumb|right|Luftfoto over Fødselsanstalten i Jylland i 1939. Nederst til højre ses den tidligere generalbygning, der fra 1916 kom til at fungere som anstaltens børneafdeling.]] | |||
'''Fødselsanstalten i Jylland''' blev indviet i 1910 som tilbud om et fødested for ugifte og ofte ubemidlede kvinder i Jylland, men også gifte var velkomne mod betaling. [[Aarhus Kommune|Århus Kommune]] stillede grunden ved [[Vennelystparken]] til rådighed for det statslige byggeri. Fødselsanstalten lukkede i 1996, hvorefter bygningen blev overtaget af [[Aarhus Universitet]]. | '''Fødselsanstalten i Jylland''' blev indviet i 1910 som tilbud om et fødested for ugifte og ofte ubemidlede kvinder i Jylland, men også gifte var velkomne mod betaling. [[Aarhus Kommune|Århus Kommune]] stillede grunden ved [[Vennelystparken]] til rådighed for det statslige byggeri. Fødselsanstalten lukkede i 1996, hvorefter bygningen blev overtaget af [[Aarhus Universitet]]. | ||
| Linje 34: | Linje 36: | ||
Fødselsanstalten var dimensioneret til 360 fødsler om året, men blot seks år efter indvielsen fandt der 641 fødsler sted om året. Der var derfor brug for udvidelser og i 1913 anmodede staten Aarhus Kommune om at købe den tidligere generalbolig, der lå tæt på anstalten. | Fødselsanstalten var dimensioneret til 360 fødsler om året, men blot seks år efter indvielsen fandt der 641 fødsler sted om året. Der var derfor brug for udvidelser og i 1913 anmodede staten Aarhus Kommune om at købe den tidligere generalbolig, der lå tæt på anstalten. | ||
Generalboligen skulle indrettes til en ny børneafdeling. På afdelingen kunne ugifte mødre efterlade deres børn i op til et år, mens mødrene fandt en måde at forsørge sig selv. Det var også på børneafdelingen at spædbørn, som skulle bortadopteres boede. Endeligt kunne de ugifte mødre selv bo på afdelingen sammen med deres børn i op til et år, mod at de deltog i pasning af afdelingens andre børn. | Generalboligen skulle indrettes til en ny børneafdeling, hvilket blev en realitet i 1916. På afdelingen kunne ugifte mødre efterlade deres børn i op til et år, mens mødrene fandt en måde at forsørge sig selv. Det var også på børneafdelingen at spædbørn, som skulle bortadopteres boede. Endeligt kunne de ugifte mødre selv bo på afdelingen sammen med deres børn i op til et år, mod at de deltog i pasning af afdelingens andre børn. | ||
Den tidligere generalbygningen blev billigt solgt, hvilket endnu engang vakte debat i byrådet. Igen var det højres Michael Johansen, som var utilfreds. Han ''”fandt den foreslaaede Pris for lav, navnlig da Fødselsanstalten ikke gjorde Byen gavn for 2 Skilling.”'' | Den tidligere generalbygningen blev billigt solgt, hvilket endnu engang vakte debat i byrådet. Igen var det højres Michael Johansen, som var utilfreds. Han ''”fandt den foreslaaede Pris for lav, navnlig da Fødselsanstalten ikke gjorde Byen gavn for 2 Skilling.”'' | ||