Anonym

Aarhus Idrætspark: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
430 bytes tilføjet ,  25. februar 2014
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 10: Linje 10:


=== Bygningen og faciliteter ===
=== Bygningen og faciliteter ===
[[Fil:Aarhus Stadion 1.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Idrætspark set fra fodboldbanen, ca. 1920.]]
[[Fil:Aarhus Stadion 1.jpg|400px|thumb|left|Aarhus Idrætspark set fra fodboldbanen, ca. 1920.]]


Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.  
Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.  
Linje 18: Linje 18:


=== Besættelse og brand ===
=== Besættelse og brand ===
Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion, og først i 1954 kunne man tage en erstatningshal i brug. Denne hal blev tegnet af [[Christian Frederik Møller|C.F. Møller]] i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet.  
[[Fil:Stadionhallerne, 29.03.1943, ukendt fotograf.jpg|400px|thumb|right|Stadionhallerne fotograferet efter sabotagen i marts 1943.]]
 
Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion.
Fire unge mennesker blev 26. maj dømt for sabotagen. Det drejede sig om lærlingene Hans Petersen og Willi Clausen, skoleelev Svend Rye Jensen samt ungarbejder Harry Ib Brønnum Jensen. De fire fik straffe fra  otte år og fire måneder i dansk fængselsanstalt til et år og seks måneder.
 
Først i 1954 kunne man tage en ny erstatningshal i brug. Den nye hal blev tegnet af [[Christian Frederik Møller|C.F. Møller]] i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet.