Aarhus og gullaschbaronerne: Forskelle mellem versioner

Danmark var, som et neutralt land, ikke direkte involveret i 1. verdenskrig, men krigens dønninger kunne alligevel mærkes i Aarhus. Især i ugerne før og efter krigens udbrud var Aarhus præget af hamstring, overpriser og kulmangel. De fleste af disse ængstelser bundede primært i spekulation så for langt de fleste, trådte hverdagen hurtigt ind igen.  

Som altid i undtagelsestilstande var der folk der formåede at udnytte situationen, og det tyske marked blev for nogle en særdeles lukrativ afsætningsmulighed.  

Især under krigens første år var kødkvaliteten af meget tvivlsom karakter. I 1916 blev otte aarhusianske slagtere og delikatessehandlere idømt bøder på op til 4.000 kr. Sagen udsprang af en kødskandale, som rullede i august 1916. På slagtehuset fandt man ca. 5.000 pund flæskekød, hvor to tredjedele blev identificeret som svinehoveder. Dette var i strid med loven, og efterfølgende dukkede flere partier af samme slags kød frem. Kødet var beregnet til eksport til Tyskland, som gerne aftog det tvivlsomme kød til gode penge.  

Det var ikke kun konserves med gullasch som solgte godt; også bouillonterninger, som i Tyskland blev drukket i stedet for kaffe, og leverpostej var profitable forretninger. Før krigen havde 20.000 dåser leverpostej en værdi af ca. 1.000 kr., mens samme ladning under krigen kunne sælges til hele 25.000 kr. En af fordelene ved gullaschproduktionen var, at det på grund af sovsen ikke var til at se kødets kvalitet. I Aarhus gik snakken om gullaschen, som man sagde både var til at leve og dø af, mens vittige hoveder mente, at konservesen i det mindste kunne bruges som håndgranater. En øget indsats fra både den danske veterinærkontrol og de kommunale tyske myndigheder, betød dog at kvaliteten af konservesprodukterne gennem krigen blev væsentligt højnet.

=== Gullaschbaronens storhed… ===

En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han fortsat sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.  

Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[Frederik Hasle|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.

=== … og fald ===

Herschends forretning var nu på sit højeste og han begyndte at forberede forretningen til efterkrigstiden. Allerede i 1916 havde Herschend købt ejendommen på [[Nørre Allé]] 24 for 40.000 kr. med henblik på at bygge yderligere en konservesfabrik her efter krigen. I 1918 opkøbte han de tilstødende ejendomme på [[Norsgade]] nr. 5, 7, 11, 15, 17, 19, 21 og 25 samt nr. 22 på Nørre Allé. Der blev også udvidet med en filial i København og udgivelsen af kogebogen 'D.K. Kogebog for den daglige Madlavning', som var en 40 siders moderne kogebog med opskrifter, rim og økonomiske tips. Nu skulle det danske marked erobres.

Det lykkes ikke for Aage Herschend, at få omvendt den danske husmoder. Da eksporten til Tyskland ophørte efter krigen, var Dansk Konservesfabrik A/S kun i drift en uge for hver halvanden måned. I 1921 blev selskabet likvideret og fem år senere i 1926 døde Aage Herschend. Angiveligt var det en bacille modtaget via et brev, der tog livet af Hr. Herschend.