812
redigeringer
Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner
→Midlertidige Tirstrup
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
===Midlertidige Tirstrup=== | ===Midlertidige Tirstrup=== | ||
Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod | Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester Svend Unmack Larsen ord bruges som et midlerti-digt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tir-strup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. 16. september 1946 var Aarhus’ første faste flyverute en realitet. Aarhus kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen. | ||
Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus problemer. Det var en | Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus problemer. Det var en succes, som kom til at blokere for andre løsninger. | ||
Op gennem 1950'erne og 1960'erne blev anlægget Tirstrup Flyveplads, og i 1968 måtte de fire kommuner bag flyvepladsen bygge en ny terminal i forbindelse med at flyvepladsens udbygning til et NATO-anlæg. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man forsøgte at vinde andele af den stigende lufttrafik. | Op gennem 1950'erne og 1960'erne blev anlægget Tirstrup Flyveplads, og i 1968 måtte de fire kommuner bag flyvepladsen bygge en ny terminal i forbindelse med at flyvepladsens udbygning til et NATO-anlæg. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man forsøgte at vinde andele af den stigende lufttrafik. | ||
I 1970’erne forsatte udvidelserne. Charterferierne slog for alvor igennem, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS), som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – her-iblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg. | I 1970’erne forsatte udvidelserne. Charterferierne slog for alvor igennem, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS), som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – her-iblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg. | ||
[[Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge | [[Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|[[Aarhus Byråd]] ved afstemning om Lufthavnsplanerne i 1971. Fotograf: [[Børge Venge]]]] | ||
===Hammelplanen=== | ===Hammelplanen=== | ||