Håndbold i Aarhus: Forskelle mellem versioner

[[VRI]] var i tiden efter 2. verdenskrig byens førende hold. Under ledelse af strategen [[Tom André Jacobsen]] sejrede holdet sig vej til kampen om danmarksmesterskabet i 1946. Modstanderen var Handelsstandens Gymnastikforening fra København, som bl.a. havde Knud Lundberg med på holdet. Den første kamp blev spillet i [[Aarhus-Hallen]] foran et rekordpublikum på 2.500 tilskuere. Kampen endte 12-12, og der måtte en omkamp til. Her vandt HG hele 26-7.  

Det blev [[Aarhus KFUM]], der i 1955 endeligt løftede aarhusiansk håndbold det sidste skridt op ad podiet. Holdet var rykket op i den bedste række i 1950, og havde taget tilløb til mesterskabet med bronze i både 1953 og 1954. KFUM hjemtog mesterskabet med en sejr 23-22 over bysbørnene fra AGF i en propfyldt [[Aarhus Stadionhal]].  Det var vel at mærke efter en AGF-føring på hele 21-16.  

KFUM-holdet bestod af kuld yderst talentfulde unge fløse. Målmand [[Svend Christensen]], [[Erik Rasmussen]], tvillingerne [[Hans Okholm]] og [[Kaj Okholm]], [[Jørgen Ægiduis]] blot for at nævne nogle. Holdets gennemsnitsalder var imponerende nok under 22 år, da DM-guldet blev sikret. Og dengang skiftede man jo ikke sådan klub, så KFUM-dominansen var også forventeligt i den kommende årrække.

Sådan kom det dog ikke til at gå. I 1957 vandt AGF DM-guldet. I sidste spillerunde blev mødte AGF rækkens nummer to Helsingør i Aarhus Stadionhal. Med 3.400 spændte tilskuere var opbakningen til de lokale helte enorm. AGF svigtede ikke. Med slutstillingen 13-13 kunne de røde fra AGF lade sig hylde og hæve deres første DM-pokal over hovederne. Blandt profilerne på holdet var [[Gustav Wolder]], [[Leif Gelvad]] og storskytten [[Poul Locht]], som havde et forbilledligt samarbejde med superstregen [[Aage Holm-Petersen]], der i denne periode blev betegnet som ’verdens bedste stregspiller’. AGF fortsatte dominansen med mesterskaber i 1959 og 1961, hvorefter det blev til medaljer i både 1962 og 1963.