Fredensgade 36: Forskelle mellem versioner

257 bytes tilføjet ,  21. april 2023
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
 
(10 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Fredensgade 36''' bliver også kaldt Bispegården. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]].  
'''Fredensgade 36''' bliver også kaldt ''Bispegården''. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]].  


[[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Bispegården i [[Fredensgade]] i 1930]]
[[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Bispegården i [[Fredensgade]] i 1930]]


Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Gustav_Ludolf_Martens Gustav Ludolf Martens]. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på [[Vilhelmsborg]]. Byggeriet var betalt af [[Frederik Christian Willemoes]], som var herredsfogde for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogdekontor og privatbolig for herredsfogden. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886.  
Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på [[Vilhelmsborg]]. Byggeriet var betalt af [[Frederik Christian Willemoes]], som var herredsfoged for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogedkontor og privatbolig for herredsfogden. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886.  


Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883 og efter Willemoes flyttede ud i 1886 blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik Kuhnel]].   
Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883 og efter Willemoes flyttede ud i 1886 blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik Kühnel]].   


I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 har bygningen været lejet ud til [[FOF]], som stadig holder til i bygningen.  
I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 har bygningen været lejet ud til [[FOF]], som stadig holder til i bygningen.  
<big>Se også</big>
----
*[[Aarhus Bispegård]]


== Kilder ==
==Fredensgade 36 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredensgade+36 Fredensgade 36]}}
 
== Litteratur og kilder ==
*”Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by Århus” udgivet af Magistratens 2. Afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring fra 1984
*”Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by Århus” udgivet af Magistratens 2. Afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring fra 1984
* http://www.fof.dk/UserPage.aspx?enhed=2&page=46
 
==Eksterne henvisninger==
*Wikipedia [http://da.wikipedia.org/wiki/Gustav_Ludolf_Martens Gustav Ludolf Martens]


[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]