Banegårdspladsen: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  15. oktober 2013
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:
[[Fil:Plan for Banegårdspladsen . set mod park alle, 1922, ukendt fotograf, plan af A. Høeg-Hansen.jpg|300px|thumb|right|Høeg-Hansens plan for Banegårdspladsen. Set mod Park Alle. 1922]]
[[Fil:Plan for Banegårdspladsen . set mod park alle, 1922, ukendt fotograf, plan af A. Høeg-Hansen.jpg|300px|thumb|right|Høeg-Hansens plan for Banegårdspladsen. Set mod Park Alle. 1922]]
Banegårdspladsen har gennem tiden har mange forskellige udformninger, den nuværende er den tredje version. Det grunde i at hver gang der er kommet nu [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] er pladsen foran blevet tilpasset. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne.  
Banegårdspladsen har gennem tiden har mange forskellige udformninger, den nuværende er den tredje version. Det grunde i at hver gang der er kommet nu [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] er pladsen foran blevet tilpasset. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne.  
I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med [[Park Allé]] og hovedbanegård. Dette skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]] og arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] en arkitektkonkurrence udskrevet af [[Aarhus Byråd]] om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud. Hovedbanegården stod færdig i 1929 og der var byggeriet af ejendommene omkring begyndt. En del af Jørgensen og Høeg-Hansens plan var at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården.
I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med [[Park Allé]] og hovedbanegård. Dette skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]] og arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] en arkitektkonkurrence udskrevet af [[Aarhus Byråd]] om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud. Hovedbanegården stod færdig i 1929 og der var byggeriet af ejendommene omkring begyndt. [[Fil:Banegården ved indvielsen i 1929, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Indvielsen af Hovedbanegården i 1929]]En del af Jørgensen og Høeg-Hansens plan var at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården.


[[Fil:Banegården ved indvielsen i 1929, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Indvielsen af Hovedbanegården i 1929]]Høeg-Hansen og Jørgensens plan for Banegårdspladsen holdt næsten hele vejen rundt, dog med enkelte bygninger der falder ud. Et eksempel på dette er Banegårdspladsen 20, hvor [[Demokraten]] i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev [[Carl Vilhelm Puck]] som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger.   
Høeg-Hansen og Jørgensens plan for Banegårdspladsen holdt næsten hele vejen rundt, dog med enkelte bygninger der falder ud. Et eksempel på dette er Banegårdspladsen 20, hvor [[Demokraten]] i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev [[Carl Vilhelm Puck]] som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger.   
[[Fil:Banegårdspladsen, 1932, E. A. Ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Banegårdspladseni 1932]]
[[Fil:Banegårdspladsen, 1932, E. A. Ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Banegårdspladseni 1932]]
=== Trafik ===
=== Trafik ===
6.753

redigeringer