6.753
redigeringer
Teglværker i Malling Sogn: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
===Teglværker=== | ===Teglværker=== | ||
Produktion af tegl som byggemateriale begyndte i Danmark omkring 1100 og var i begyndelsen kun anvendt af kongen, stormænd og bisperne. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte bønderne selv at brænde mursten til de grundmurede vægge assisteret af omrejsende teglbrændere. Forudsætning for produktionen var tilstrækkeligt med ler til rådighed af den rigtige kvalitet og træ til brændingen. I slutningen af 1800-tallet var der omkring 700 fungerende teglværker i Danmark. Højdepunktet for teglproduktion ligger i tiden med de nye by dannelser 1900-1915. Overordnet har man kendskab til ca. 2.500 teglværker. | Produktion af tegl som byggemateriale begyndte i Danmark omkring 1100 og var i begyndelsen kun anvendt af kongen, stormænd og bisperne. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte bønderne selv at brænde mursten til de grundmurede vægge assisteret af omrejsende teglbrændere. Forudsætning for produktionen var tilstrækkeligt med ler til rådighed af den rigtige kvalitet og træ til brændingen. I slutningen af 1800-tallet var der omkring 700 fungerende teglværker i Danmark. Højdepunktet for teglproduktion ligger i tiden med de nye by dannelser 1900-1915. Overordnet har man kendskab til ca. 2.500 teglværker. | ||
I Malling Sogn har der været tre teglværker: Pøel matr. 7 m.fl., på Bækvej i Malling By og i Stornord. I nabosognet Beder er der ikke teglværker, men på matrikelkortet er angivet to fælles lergrave, hvor bønderne har hentet ler til ejet brug. | I [[Malling]] Sogn har der været tre teglværker: Pøel matr. 7 m.fl., på Bækvej i Malling By og i Stornord. I nabosognet [[Beder]] er der ikke teglværker, men på matrikelkortet er angivet to fælles lergrave, hvor bønderne har hentet ler til ejet brug. | ||
[[Fil:Malling Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Malling Teglværk ca. 1920-1930]] | [[Fil:Malling Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Malling Teglværk ca. 1920-1930]] | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
===Stornord Teglværk=== | ===Stornord Teglværk=== | ||
Produktionstiden har været fra 1868- ca.1900. Lergraven er angivet på matrikelkort, og navnene på et par af teglbrænderne er kendt. På Beder- | Produktionstiden har været fra 1868- ca.1900. Lergraven er angivet på matrikelkort, og navnene på et par af teglbrænderne er kendt. På Beder-Malling Egnsarkiv har vi 2 teglsten med indskriften ”Stornord” på forsiden. | ||
Teglsten fra Pøel og Stornord må antages at være til brug i lokalområdet pga. lille produktion. | Teglsten fra Pøel og Stornord må antages at være til brug i lokalområdet pga. lille produktion. | ||
===Malling teglværk=== | ===Malling teglværk=== | ||
Teglbrænderhuset ligger fortsat på Bækvej 2. Lergraven var, hvor Bækvejsparken ligger i dag. Jorden hørte under Smedegården. Gadenavnet Teglvangen minder om den tidligere produktion. Vores oplysninger angiver, at teglværket er etableret i 1896 og lukket i ca. 1930. Værket producerede ca. 400.000 mursten årligt, der blev brændt i en højovn. Produktion har kun fundet sted i årets frostfri måneder dvs. april til november. Da teglværket bliver etableret i 1896, er der stor byggeaktivitet både i Malling og Beder. Det drejer sig både om ejendomme til privat brug, men også handlende og industri specielt i Malling. Jernbanens etablering fra Hou til Aarhus i 1884 muliggjorde en betydelig byudvikling. | Teglbrænderhuset ligger fortsat på [[Bækvej]] 2. Lergraven var, hvor [[Bækvejsparken]] ligger i dag. Jorden hørte under Smedegården. Gadenavnet Teglvangen minder om den tidligere produktion. Vores oplysninger angiver, at teglværket er etableret i 1896 og lukket i ca. 1930. Værket producerede ca. 400.000 mursten årligt, der blev brændt i en højovn. Produktion har kun fundet sted i årets frostfri måneder dvs. april til november. Da teglværket bliver etableret i 1896, er der stor byggeaktivitet både i Malling og Beder. Det drejer sig både om ejendomme til privat brug, men også handlende og industri specielt i Malling. Jernbanens etablering fra Hou til Aarhus i 1884 muliggjorde en betydelig byudvikling. | ||
[[Kategori:Håndværk & industri]] | [[Kategori:Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori:Beskæftigelse & arbejdsløshed]] | [[Kategori:Beskæftigelse & arbejdsløshed]] | ||
