421
redigeringer
Løveapoteket: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
Efter knap 30 år som apoteker på Store Torv solgte Aagaard Løveapoteket til sin nevø, apoteker [[Harald Knud Jeronimus Grauer]]. Det kom siden for en dag, at Aagaard havde lavet en aftale med apotekets nye ejer om, at hans tidl. personale fortsat kunne komme og få gratialer udbetalt ved højtider. | Efter knap 30 år som apoteker på Store Torv solgte Aagaard Løveapoteket til sin nevø, apoteker [[Harald Knud Jeronimus Grauer]]. Det kom siden for en dag, at Aagaard havde lavet en aftale med apotekets nye ejer om, at hans tidl. personale fortsat kunne komme og få gratialer udbetalt ved højtider. | ||
Aagaards plejesøn skrev siden et digt om, hvordan Løveapoteket havde set ud i Aagaards tid: | |||
”Så skøn har bygningen aldrig været, | |||
som da muren var rødgul og soklen tjæret. | |||
Den høje stentrappe, dørfløje tunge | |||
- med dørhammer på, som lydt kan runge – | |||
de snirklede ornamenter små, | |||
men især den forgyldte løve, der lå | |||
rokokogrinende i portalen | |||
med opkrummet slikkende blodbrun tunge | |||
og med dobbeltbesætning af duske på halen ...” | |||
(fra: Michael Berg: Drossel og Orgel, 1891, s. 100f) | |||
I løbet af 1800-tallet var apoteket fulgt med byens vækst, og var blevet en indbringende og meget respekteret forretning, ligesom de skiftende apotekere havde et godt ry i hele branchen. | I løbet af 1800-tallet var apoteket fulgt med byens vækst, og var blevet en indbringende og meget respekteret forretning, ligesom de skiftende apotekere havde et godt ry i hele branchen. | ||