Løveapoteket: Forskelle mellem versioner

I 1589 kom [[Anders Caspersen]] fra Kolding til Aarhus som apoteker. Han fik kongeligt privilegium i 1596, og havde sit apotek på [[Store Torv]] nr. 6, 8 og10. Foruden medikamenter solgte Caspersen også vin; han havde – på betingelse af, at der var tale om god vin – fået bevilling til at holde beværtning, da holdningen var, at et apotek også burde føre vin. Der var generelt en del ufred mellem tidens apotekere og de øvrige handlende, da der herskede en del uklarhed om, hvem der havde monopol på at forhandle hvilke varer.  

Det var ikke en lukrativ forretning at være apoteker i Aarhus i de første par århundreder efter Hans Jung havde debuteret i byen. Også Caspersens efterfølgere, [[Bernt Junger]] og [[Folmer Thomsen]], kæmpede for det daglige brød. 1600-tallets Danmark var præget af sygdomsepidemier og krige, og i 1647 stod det så slemt til med Aarhus´ apotek, at det blev underkastet en visitats; dvs. en grundig vurdering fra læger og andre øvrighedspersoner, der havde mulighed for at fratage apoteket sit privilegium, hvis de fandt kvaliteten for dårlig.

Apoteket klarede sig, i Folmer Thomsens tid endog rimeligt, men hans enke, der solgte i 1661, endte sit liv i stor fattigdom i [[Graven]]s [[enkeboliger]]. Thomsens efterfølger var [[Jacob Gesius]], der kom fra Odense og var en temmelig aktiv herre, der foruden apotekerdrift befattede sig med omfattende bolighandel og en lang række processer og retssager. Det kan have været denne udenomsaktivitet, der betød at apoteket igen forfaldt; hverken byens læger eller borgere var trykke ved Gesius´ medikamenter og søgte andre muligheder.