11.872
redigeringer
Infanterikasernen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Høegh Guldbergs Gades Kaserne (Ukendt) 1905.jpg|300px|thumb|right|Fodfolkskasernen i Høegh-Guldbergs Gade 1905.]] | [[Fil:Høegh Guldbergs Gades Kaserne (Ukendt) 1905.jpg|300px|thumb|right|Fodfolkskasernen i Høegh-Guldbergs Gade 1905.]] | ||
'''Infanterikasernen''', også kaldet ''Høgen'', var den første af de tre store kasernebyggerier, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet. Den blev opført i flere tempi i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. Tøjhuset og eksercerhuset blev opført i 1875-1876, mens mandskabsbygningen efter tegninger af arkitekt Lange, og med murermester S.P. Rasmussen som entreprenør, blev opført i 1878. Kasernen havde til formål at huse fodfolket, mens [[Vester Allé Kaserne|kasernen i Vester Allé]] husede rytteriregimentet og [[Artillerikasernen|kasernen i Langelandsgade]] husede artilleriet. | |||
'''Infanterikasernen''', også kaldet ''Høgen'', var den første af de tre store kasernebyggerier, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet. Den blev opført i flere tempi i [[Høegh-Guldbergs Gade]], opkaldt efter oberst [[Julius Høegh-Guldberg]]. Tøjhuset og eksercerhuset blev opført i 1875-1876, mens mandskabsbygningen efter tegninger af arkitekt [[Carl Lange|Lange]], og med murermester [[S.P. Rasmussen]] som entreprenør, blev opført i 1878. Kasernen havde til formål at huse fodfolket, mens [[Vester Allé Kaserne|kasernen i Vester Allé]] husede rytteriregimentet og [[Artillerikasernen|kasernen i Langelandsgade]] husede artilleriet. | |||
===Indkvartering=== | ===Indkvartering=== | ||
Allerede i 1864 var dele af 20. Bataljon blevet indkvarteret i | Allerede i 1864 var dele af 20. Bataljon blevet indkvarteret i Aarhus ved bl.a. [[Sukkerhuset]] i [[Brammersgade]]. | ||
1880-1913 14., 20. og 28. Bataljon af 8. Regiment og Regimentstab, samt Jydske Brigades stab. | 1880-1913 14., 20. og 28. Bataljon af 8. Regiment og Regimentstab, samt Jydske Brigades stab. | ||
| Linje 22: | Linje 23: | ||
Efter rømningen af bygningen sidst i 1970'erne benyttede en gruppe BZ'ere sig dog af den gunstige situation til at besætte bygningen. Politikere og universitetets rektor frygtede, at situationen ville udvikle sig til et nyt Christiania. Om morgenen den 16. december 1981 stormede politiet derfor de besatte bygninger og anholdt de unge BZ'ere. Efterfølgende blev der givet grønt lys til nedrivningen, der løb af stabelen samme dag. | Efter rømningen af bygningen sidst i 1970'erne benyttede en gruppe BZ'ere sig dog af den gunstige situation til at besætte bygningen. Politikere og universitetets rektor frygtede, at situationen ville udvikle sig til et nyt Christiania. Om morgenen den 16. december 1981 stormede politiet derfor de besatte bygninger og anholdt de unge BZ'ere. Efterfølgende blev der givet grønt lys til nedrivningen, der løb af stabelen samme dag. | ||
Kun en af kasernebygningerne på Høegh-Guldbergs Gade blev bevaret. Den blev i en del år brugt af [[Statsbiblioteket]] til opbevaring af blade og aviser, senere kom den til at rumme en del af datalogistudiet. | Kun en af kasernebygningerne på Høegh-Guldbergs Gade blev bevaret. Den blev i en del år brugt af [[Statsbiblioteket]] til opbevaring af blade og aviser, senere kom den til at rumme en del af datalogistudiet. Det er blevet besluttet at denne del af kasernen også skal nedrives. | ||
==Litteratur og Kilder== | ==Litteratur og Kilder== | ||