Mejerier i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk. Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn. Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.v., samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.  

I 1940 blev Århus by forsynet med mælk fra 18 mejerier, heriblandt syv bymejerier og et forstadsmejeri. Tre koholderier i Århus solgte mælk fra stalddøren, og tre mælkeforhandlere i forstæderne aftappede selv mælken. I salgsleddet var der 430 butiksudsalg og 125 mælkevogne i Århus by. Ved rationaliseringen, som i det væsentlige var gennemført i 1942, fik otte mejerier i Århus og omegn koncession på salg af mælk i byen. Kriterierne for udvælgelsen af de otte mejerier var ikke klart formuleret. Kriterierne synes at have været: størrelsen af mejeriernes mælkeproduktion; hvor stor en del af deres mælkeproduktion de solgte i Århus by; hvor mange udsalg de havde i byen; hvor stor en del af mælken de fik fra egne leverandører blandt landmænd. Tre af de udvalgte otte mejerier lå i landdistrikterne (Skovby Nord, Mundelstrup, Lisbjerg), ét af dem lå i forstæderne (Viby), og de sidste fire lå i byen. De fire tilbageværende bymejerier var: De forenede Mejerier, [[Mejeriet Enigheden]], [[Jysk Mælkekompagni]] og [[Mejeriet Vesterbro]]. Antallet af butiksudsalg blev reduceret til 191, mens antallet af mælkevogne blev sænket til 6. Før rationaliseringen havde udsalgene været jævnt fordelt over byen, og det var i det store og hele ligeledes tilfældet bagefter.  

Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage som ønskede at fortsætte handlen i Århus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S, samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].  

Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Århus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken. De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab. Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is. Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af Ringgaden og Silkeborgvej. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.  

I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer. I Århus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB. I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Århus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand. I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til MD’s store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.