11.457
redigeringer
Sabroe kølemaskiner og Dania A/S: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Klan (diskussion | bidrag) m (link Østboulevarden) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Sabroe (Ukendt) 1899.jpg|400px|thumb|left|Thomas Ths. Sabroe & Co Kølemaskinfabrik som fabrikken så ud i 1899.]] | [[Fil:Sabroe (Ukendt) 1899.jpg|400px|thumb|left|Thomas Ths. Sabroe & Co Kølemaskinfabrik som fabrikken så ud i 1899.]] | ||
Købmandssønnen Thomas Thomassen Sabroe startede i slutningen af 1880’erne et handelsfirma med salg af korn og støbegods, og i 1893 etablerede han sit eget værksted med montør i Århus. Firmaet fik fra starten et godt navn som leverandør af maskiner til mejerier og margarinefabrikker. I 1895 blev ingeniør Carl Gottlieb optaget i firmaet som kompagnon og konstruktør, og firmaet udvidede sin produktion til også at omfatte kølemaskiner. Med dette for øje opkøbte Sabroe det gamle kommunehospital i Dynkarken og indrettede det til fabrik. Anlægget i Dynkarken blev sidenhen ombygget og udvidet i flere omgange, da Sabroe fabrikken voksede sig stor. Den 29. juli 1897 holdt Sabroe et møde med en række af de største forretningsmænd i Århus, og Sabroe opnåede deres støtte som indskydere til at omdanne firmaet til aktieselskab. Den 1. september 1897 stiftedes Aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. med en aktiekapital på 150.000 kr. Sabroe og Gottlieb blev direktører, mens bestyrelsen udgjordes af grossererne Otto Langballe, Johannes Baune og [[Hans Schourup]]. Sabroe forlod ledelsen i 1903, mens Gottlieb fortsatte som direktør og senere enedirektør, indtil han gik af i 1936. | Købmandssønnen [[Thomas Thomassen Sabroe]] startede i slutningen af 1880’erne et handelsfirma med salg af korn og støbegods, og i 1893 etablerede han sit eget værksted med montør i Århus. Firmaet fik fra starten et godt navn som leverandør af maskiner til mejerier og margarinefabrikker. I 1895 blev ingeniør Carl Gottlieb optaget i firmaet som kompagnon og konstruktør, og firmaet udvidede sin produktion til også at omfatte kølemaskiner. Med dette for øje opkøbte Sabroe det gamle kommunehospital i Dynkarken og indrettede det til fabrik. Anlægget i Dynkarken blev sidenhen ombygget og udvidet i flere omgange, da Sabroe fabrikken voksede sig stor. Den 29. juli 1897 holdt Sabroe et møde med en række af de største forretningsmænd i Århus, og Sabroe opnåede deres støtte som indskydere til at omdanne firmaet til aktieselskab. Den 1. september 1897 stiftedes Aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. med en aktiekapital på 150.000 kr. Sabroe og Gottlieb blev direktører, mens bestyrelsen udgjordes af grossererne Otto Langballe, Johannes Baune og [[Hans Schourup]]. Sabroe forlod ledelsen i 1903, mens Gottlieb fortsatte som direktør og senere enedirektør, indtil han gik af i 1936. | ||
[[Fil:Thomas Ths. Sabroe & Co (Ukendt) 1922.jpg|450px|thumb|right|Gruppebillede af fabrikkens personale ved Sabroes 25 års jubilæum i 1922.]] | [[Fil:Thomas Ths. Sabroe & Co (Ukendt) 1922.jpg|450px|thumb|right|Gruppebillede af fabrikkens personale ved Sabroes 25 års jubilæum i 1922.]] | ||
Sabroes kølemaskiner slog hurtigt an i både Danmark og udlandet, og fabrikken blev storleverandør til de danske andelsmejerier. Dernæst fik fabrikken også mange kunder blandt chokolade- og margarinefabrikker, slagterier, m.m. Fra 1902 og frem blev fabrikken fast leverandør af skibskøleanlæg til DFDS. Trods fremgangen befandt fabrikken sig konstant på randen af en likviditetskrise omkring år 1900. Der var tale om en overgangsperiode, hvor flere af de oprindelige danske afsætningsmarkeder efterhånden blev mættet, mens antallet af konkurrerende nye udbydere voksede. Sabroe fabrikken valgte derfor at gå ind i en specialisering i den mest profitable produktion, nemlig kølemaskiner og køleanlæg, suppleret med et antal andre produkter. Det var samtidig en erkendelse af, at det danske hjemmemarked var for lille, og Sabroe fabrikken, som længe havde haft kunder i udlandet, blev til en overvejende eksportorienteret virksomhed. Fabrikkens første filial i udlandet blev anlagt på den anden side af Jorden. Da danskeren Gudmand Akselbo i 1926 stiftede en maskinfabrik i Japan, indskød Sabroe fabrikken 57 % af aktiekapitalen i firmaet, der fik navnet Nippon Sabroe Co. Vedtægterne hos Sabroe fabrikken hjemme i Danmark havde ikke forudset muligheden for investeringer i udlandet og blev derfor ændret i den anledning. Det blev begyndelsen til en udvikling som især tog fart efter den Anden Verdenskrig, og som førte til, at Sabroe fabrikken fik datterselskaber og samarbejdspartnere i mange lande. | Sabroes kølemaskiner slog hurtigt an i både Danmark og udlandet, og fabrikken blev storleverandør til de danske andelsmejerier. Dernæst fik fabrikken også mange kunder blandt chokolade- og margarinefabrikker, slagterier, m.m. Fra 1902 og frem blev fabrikken fast leverandør af skibskøleanlæg til DFDS. Trods fremgangen befandt fabrikken sig konstant på randen af en likviditetskrise omkring år 1900. Der var tale om en overgangsperiode, hvor flere af de oprindelige danske afsætningsmarkeder efterhånden blev mættet, mens antallet af konkurrerende nye udbydere voksede. Sabroe fabrikken valgte derfor at gå ind i en specialisering i den mest profitable produktion, nemlig kølemaskiner og køleanlæg, suppleret med et antal andre produkter. Det var samtidig en erkendelse af, at det danske hjemmemarked var for lille, og Sabroe fabrikken, som længe havde haft kunder i udlandet, blev til en overvejende eksportorienteret virksomhed. Fabrikkens første filial i udlandet blev anlagt på den anden side af Jorden. Da danskeren Gudmand Akselbo i 1926 stiftede en maskinfabrik i Japan, indskød Sabroe fabrikken 57 % af aktiekapitalen i firmaet, der fik navnet Nippon Sabroe Co. Vedtægterne hos Sabroe fabrikken hjemme i Danmark havde ikke forudset muligheden for investeringer i udlandet og blev derfor ændret i den anledning. Det blev begyndelsen til en udvikling som især tog fart efter den Anden Verdenskrig, og som førte til, at Sabroe fabrikken fik datterselskaber og samarbejdspartnere i mange lande. | ||
