Kollegiekontoret i Aarhus
Kollegiekontoret i Aarhus er en almen boligorganisation, der administrerer, vedligeholder og moderniserer 29 ungdomsboligafdelinger, 1 privat og 4 selvejende kollegier i og omkring Aarhus. I alt administreres ca. 5400 lejemål.
Kollegiekontoret har til huse på Hack Kampmanns Plads 1-3 i det centrale Aarhus. Her foregår den daglige kundebetjening af beboere og boligsøgende. Kontoret er den daglige arbejdsplads for 24 medarbejdere. Desuden beskæftiges i organisationen omkring 30 ejendomsfunktionærer, rengøringsfolk m.m.
Kollegiekontorets boliger er til unge under uddannelse, uanset om de studerer ved universitetet, eller er i lære som håndværker. Kollegiekontoret samarbejder med byens øvrige boligforeninger om anvisningen til alle offentligt støttede ungdomsboliger og kollegier (ca. 10.000 lejemål). Dette samarbejde har lagt grunden til webstedet UngdomsboligAarhus.dk, hvor unge kan ansøge om en ledig bolig. Det er Kollegiekontoret, som administrerer fordelingen af alle boligerne på webstedet.
Se også
Kollegiekontoret i Aarhus på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Kollegiekontoret. Om os. https://kollegiekontoret.dk/om-os/