Jørgen Kiær (1774-1842)

Fra AarhusWiki

Jørgen Kiær (født den 11. december 1774, død den 2. august 1842) var hospitalsforstander i Aarhus i perioden 1798-1812.

Efter han blev student, fik han en post som amanuensis hos biskop Hector Frederik Janson i Aarhus i perioden fra 1797 til 1812.

Jørgen Kiær blev hospitalsforstander fra den 28. december 1798 og købte i 1805 Urup Herregård i Østbirk Sogn, Aarhus Amt.

Han var løjtnant i perioderne 1807-1808 og 1808-1811 og fik titel som kancelliråd i 1808. Efterfølgende blev han hospitalsforstander i Horsens i 1812, hvorfra han dog blev suspenderet i 1821 og senere helt afsat.

Privatliv

Jørgen Kiær var søn af gårdejer i Hornum Christian Michelsen Kiær og Ane Margrethe Jensdatter Bay.

Jørgen Kiær blev gift første gang den 8. maj 1799 med Anne Sophie Margrethe Plesner (født i 1776, død den 11. december 1806, 31 år gammel), datter af præst i Fruering Hans Phillip Plesner. Jørgen Kiær blev gift anden gang den 6. november 1812 med Frederikke Vilhelmine Galskiøtt (født i 1794, død den 8. august 1820, 26 år gammel).

Kilder og litteratur

  • H. Friis-Petersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941
  • H.F.Kiær: "Efterkommere af Rasmus Nielsen i Hedensted". A.S.A.1913/176 - Hoffmeyer I/505