Gerhardt Johannes Sørensen
Fotograf og mineralvandsfabrikant Gerhardt Johannes Sørensen, 1865-26. april 1930.
Søn af redaktør Hans Simon Sørensen på Silkeborg Avis og tvillingebror til den senere redaktør Sophus Sørensen. Sørensen arbejde som fotograf i Silkeborg og havde et atelier under navnet ”Christensen & Sørensen”.
Sørensen kom til Aarhus fra Silkeborg i 1903, hvor han købte mineral- og sodavandsfabrikken Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt. Han blev kendt i byen som Apollinaris-Sørensen på grund af Apollinaris sodavanden som fabrikken producerede. Sørensen solgte fabrikken i 1917 for omkring 440.000 kr. og kastede sig i stedet over eksport-virksomhed. Han havde dog ikke succes med virksomheden blandt andet på grund af anden verdenskrig.
Sørensen døde i 1930 på Kommunehospitalet, hvor han havde været indlagt i flere måneder. Han døde på grund af problemer med hjerte og nyrerne, som følge af sukkersyge.